Politiske holdninger


Hirtshals Havn arbejder til stadighed for at forbedre rammebetingelserne for de danske havne og for de erhverv, der er afhængige af havnene. Derfor deltager havnen også i den offentlige debat omkring temaer, der er relevante for at sikre havnenes erhvervsmæssige muligheder, samt i forhold til temaer, der kan sikre, at Danmark står stærkere i den internationale konkurrence.

Hirtshals Havn præsenterer her de temaer, som havnen aktuelt arbejder på at forbedre, så havnenes rammebetingelser giver havnene muligheder for at bidrage til den vækstskabelse, som samfundet bygger på.

Bestyrelsesreglerne i "Lov om havne"
Der er et stigende fokus på, at havnene i Danmark skal ledes og drives ud fra forretningsmæssige perspektiver, og samtidig foreskriver havneloven, at bestyrelserne ved havnene skal honoreres på basis af statstjenestemænds lønningstariffer, samt at bestyrelsernes funktionsperiode skal følge byrådenes valgperioder.

Havnebestyrelsernes funktionsperiode bør frigøres fra byrådenes valgperioder for dels at sikre kontinuitet og stringens, og dels at der i bestyrelserne kan ske kompetencetilpasning i forhold til den fremadrettede udvikling af havnene.

Regelsættet omkring havnebestyrelserne kan passende moderniseres i forbindelse med, at Danmark får en ny havnelov.

Klaptilladelser
En række af havnene i Danmark, og særligt havnene på den jyske vestkyst, har behov for, at der løbende bliver foretaget oprensning af indsejlinger og sejlrender. Såfremt havnene ikke renser op, vil indsejlingerne sande til. Havnene må dermed lukke, idet skibene ikke kan sejle ind på grund af en for lille vanddybde. Dermed dør de lokale erhvervscentre og vækstskabere - havnene og erhvervsaktiviteterne på havneområderne.

For at kunne rense op i indsejlinger og sejlrender, skal havnene løbende søge om klaptilladelser hos Naturstyrelsen, der typisk giver tilladelser gældende for en toårig periode. I denne forbindelse anvender havnene og den danske stat væsentlige ressourcer på at udarbejde, fremsende, behandle og give klaptilladelser. Denne proces kan have en varighed af op mod to år, hvorfor der i praksis er tale om en vedvarende proces. Konsekvensen er et væsentligt ressourcespild, da tilladelserne nødvendigvis skal gives, såfremt samfundet ikke skal miste de havne, som ikke har tilladelse til at rense op.

Hirtshals Havn finder det hensigtsmæssigt, at havnene gives en permanent klaptilladelse mod, at havnene én gang årligt indsender analyseresultater af det materiale, der oprenses fra indsejlinger og sejlrender. På denne måde elimineres et væsentligt ressourcespild i havnenes administrationer og hos Naturstyrelsen, samtidig med at der opnås en løbende og kontinuerlig vurdering af det materiale, der oprenses og klappes.

Havnekontoret

Salg af bygninger på lejet grund
Nogle havne har i dag bundet kapital i bygninger, som havnene ikke kan sælge og dermed frigøre den bundne kapital til andre og mere relevante formål. Afhændelsen af bygningerne følger ikke af manglende vilje hos havnene, men af lovgivningsmæssige begrænsninger.

Salget af bygningerne forhindres i praksis af Tinglysningslovens §§ 10 og 19, der ikke gør det muligt at sælge bygninger, uden at den matrikel, hvorpå bygningen ligger, tilsvarende sælges med, da bygningen og arealet ikke kan skilles ad i tingblade, såfremt de begge har samme ejer. Dermed er havnene forhindrede i at fokusere på udvikling og må enten nedrive anvendelige bygninger eller fungere som bygningsadministratorer frem for som havneadministration.

Salg af bygninger og overførsel af bygningerne til sædvanlig "bygning på lejet grund", som er almindeligt på havnene, bør kunne gøres muligt med henblik på at få ryddet op i havnenes bygningsmasser og tilsikre en kommerciel drift af havnene. Der er behov for, at havnene i en begrænset tidsperiode gives dispensation i forhold til Tinglysningslovens §§ 10 og 19 til at sælge bygninger til et ejendomsselskab, hvorfra de efterfølgende kan videresælges. Det har tidligere været muligt i forhold til udskilningen af Banedanmark og i forbindelse med ændringerne på Christiania. Det bør derfor også kunne ske for havnene med henblik på at opfylde kravet om kommerciel og effektiv havnedrift.

En 3. Limfjordsforbindelse
Jyllandskorridoren er af EU-Kommissionen udpeget som en prioriteret korridor i Europa og som den del af TEN-T-hovednettet, der udgør forbindelsen til det europæiske kontinent og Norges hovedstad Oslo henholdsvis Göteborg i Sverige.

TEN-T-hovednetkorridoren gennem Jylland og Jyllandskorridoren er ikke udelukkende en national forbindelse, men også en korridor af europæisk betydning. Jyllandskorridoren sikrer nemlig forbindelsen mellem det europæiske kontinent og dels Norge og dels Vestsverige. Dermed følger også, at motorvejsnettet gennem Jylland skal være karakteriseret ved en sikkerhed for opretholdelse af trafikken, der betyder, at Norge og Vestsverige ikke bliver afskåret fra det europæiske kontinent som konsekvens af uheld og kritisk havari.

Limfjordsforbindelsen er dermed ikke kun en forbindelse af primær lokal eller regional betydning, men en forbindelse af europæisk betydning. Derfor skal der etableres en 3. Limfjordsforbindelse, der supplerer de eksisterende limfjordskrydsninger, og som skaber en kvalificeret sikkerhed for, at korridoren gennem Jylland til enhver tid kan tilbyde det nødvendige serviceniveau.

Med etableringen af en 3. Limfjordsforbindelse forlænges motorvej E39 således naturligt på sin egen krydsning af Limfjorden og dermed vil Hirtshals være direkte forbundet til den sydlige del af Danmark.

Jernbanekapaciteten i Vendsyssel
EU-Kommissionen har udpeget Jyllandskorridoren som en prioriteret korridor i Europa, og som den del af TEN-T-hovednettet, der udgør forbindelsen mellem det europæiske kontinent og henholdsvis Norges hovedstad Oslo og Göteborg i Sverige.

TEN-T-hovednetkorridoren gennem Jylland og Jyllandskorridoren er ikke kun en national forbindelse, men også en korridor af europæisk betydning, der sikrer forbindelsen mellem Norge og Kontinentaleuropa samt Sverige og Kontinentaleuropa. Dette betyder, at jernbanen nord/syd gennem Jylland må have den nødvendige kapacitet og en sikkerhed for, at forbindelsen opretholdes, selv i tilfælde af ikke-tilsigtede hændelser. Korridoren må have et troværdighedsniveau, der sikrer fastholdelse og vækst i de transporter, der optimalt kan anvende korridoren.

Konsekvensen af, at der skal være sikkerhed for, at Jyllandskorridoren kan opretholde sin funktionalitet (også i tilfælde af driftsforstyrrelser eller påsejlinger af broer) må være, at jernbanen er tosporet mellem havnene i Hirtshals og Frederikshavn samt grænsen mellem Danmark og Tyskland.

Kravet til opretholdelse af jernbanekorridoren er, at jernbanen får to spor nord for Aalborg, hvilket også omfatter behovet for, at den eksisterende jernbanebro over Limfjorden suppleres med en ny parallel bro.

Tog ved kombiterminalen

Elektrificering af jernbanen
Jernbanen mellem Hirtshals Havn og den dansk/tyske grænse er en del af det europæiske TEN-T-hovednet, og er dermed en korridor, som af EU-Kommissionen er prioriteret i den europæiske infrastruktur.

Med udpegningen af jernbanestrækninger til TEN-T-hovednettet er medlemsstaterne blevet forpligtede til at sikre, at de udpegede strækninger opfylder en defineret standard. Dette betyder blandt andet, at jernbanestrækningen mellem Hirtshals Havn og den dansk/tyske grænse skal være elektrificeret senest i 2030.

Det bør være statens pligt at sikre, at TEN-T-korridoren opfylder de krav, der stilles af EU, og dermed at hele jernbanestrækningen på TEN-T-hovednettet i Jylland er elektrificeret senest i 2030.

Fritagelse for betaling af affaldsafgift på opfisket affald
I henhold til den internationale maritime organisation IMOs regelsæt er alle havne forpligtede til, uden betaling fra skibene, at modtage driftsaffald fra de skibe, der anløber havnene. Dette opfylder alle danske havne ud fra en sund samfundsmæssig holdning om, at havnene også skal bidrage til renholdelse af verdenshavene.

I Danmark er situationen imidlertid den, at havnene udover udgifterne til at indsamle og bortskaffe det affald, der bringes i land fra skibene, også skal betale affaldsafgift til staten for affaldet.

Det grundlæggende internationale princip siger, at forureneren betaler for bortskaffelsen, og det er en udgift, som havnene pålægges at betale, og yderligere skal havnene betale affaldsafgift. Dette synes at være ubalanceret, da havnene ikke bør straffes for at udføre den samfundsopgave, som havnene på fornuftig vis er pålagt.

Havnene bør, for ikke at skulle betale en uretmæssig afgift, blive fritaget for at betale affaldsafgift af driftsaffald, der afleveres af skibe ved anløb.

Ny havnelov
Danmark skal have en ny havnelov. Herom kan der ikke være tvivl, idet den eksisterende havnelov ikke giver havnene og dansk erhvervsliv fremtidsrettede rammebetingelser og konkurrencevilkår. En ny havnelov skal understøtte effektivitet i driften af havnene og samtidig sikre konkurrencedygtige betingelser for de erhverv, der direkte eller indirekte bruger havnene.

En ny dansk havnelov skal formuleres som en minimumslovgivning, der opfylder EU's havneforordning. Den danske havnelov skal sikre de danske havne den bedst mulige konkurrenceposition i forhold til de resterende havne i Europa.

Et vigtigt udgangspunkt er, at en ny havnelov skal sikre, at der er frit rum for organisering af havnene, idet der eventuelt kan opstilles valgfrihed mellem en række organiseringsmodeller. Der bør således blandt andet kunne vælges mellem en selvstyremodel eller forskellige aktieselskabsmodeller, herunder en holding-model og muligheden for at have datterselskaber. Uanset valg af organisering af den enkelte havn, må der ikke være begrænsninger i forhold til de personer, der indgår i organiseringen, og ligeledes skal der være mulighed for personsammenfald på bestyrelses- og ledelsesniveau.

Den nye havnelov skal desuden sikre gennemsigtighed i havnenes regnskaber. Dels skal den som minimum sikre, at havnene opfylder kravene til regnskabsmæssig adskillelse i henhold til EU's havneforordning, og dels at havnene ikke subsidierer operatøraktiviteter fra infrastrukturaktiviteter.

En havnelov skal skabe rum for en gensidig udfordringsret, så private virksomheder på lige konkurrencevilkår kan optage aktiviteter i konkurrence med havnenes eventuelle egne operatørvirksomheder. Tilsvarende skal havnene kunne udfordre private virksomheders aktiviteter, såfremt dette sker på lige konkurrencemæssige vilkår.

De få havne, der har "Grandfather Rights", skal fortsat have mulighed for at bevare disse rettigheder i en ny havnelov, da havnenes drift historisk er bundet op på disse erhvervede rettigheder. Havnenes "Grandfather Rights" skal imidlertid ikke have karakter af en eneret, idet der skal være åbnet for udfordring fra private aktører, og havnene er således pligtige til at tilsikre lige konkurrencebetingelser.

Havneloven skal åbne for, at der kan være samarbejder og ejerforhold mellem havnene over kommune- såvel som landegrænser.

Mindre havne, som har en årlig omsætning under 10 mio. kr., skal ikke være bundet af havnelovens begrænsninger men skal derimod kunne agere frit.

Danmarks nye havnelov skal funderes på et bredt politisk flertal i Folketinget for at sikre kontinuitet og fremtidssikrede rammebetingelser.

Color Line i indsejlingen til Hirtshals Havn

National transportplan
Danmark skal formulere en national transportplan, således Danmark både kan sikre en infrastruktur, der understøtter en national vækstplatform, og en effektivisering af de nationale investeringer i infrastruktur. Yderligere skal en national transportplan understøtte en reduktion i transportsektorens klimabelastning.

Landene Norge, Sverige og Schleswig-Holstein, som ligger omkring Danmark, har eksempelvis alle vedtaget nationale transportplaner. Som landet i midten skal Danmark derfor have en tilsvarende national transportplan. Udover at bidrage til at binde transportplaner sammen i et nordeuropæisk og skandinavisk perspektiv skal Danmarks transportplan også bidrage til en national effektivitet i infrastrukturinvesteringer.

Den danske transportplan skal prioritere multimodal godstransport, som udnytter fordelene ved de enkelte transportformer. Dette vil optimere investeringer og kapacitetsudnyttelse på både vej- og jernbanenettet.

Transportplanen skal sikre, at industrien, transportsektoren og kommunerne har konsistente rammebetingelser. Dermed skal transportplanen understøtte vækst og udvikling på nationalt og skandinavisk plan. Planen skal tage udgangspunkt i en overordnet strategi for et lille land, og med det udgangspunkt definere og prioritere enkeltprojekter.

Transportplanen skal basere på en langsigtet, stabil kerne og opdateres årligt for at sikre, at planen er tidssvarende og forholder sig til den løbende teknologiske udvikling. Af denne grund skal den danske transportplan funderes på et bredt flertal i Folketinget.