Havnens historie
10'erne formulerer nye perspektiver, og havnens rolle fornyes
Hirtshals Havn arbejdede i 00'erne til stadighed på udviklingen af organisationen, så den matchede de krav og perspektiver, der tegnede sig for havnen. I 2012 styrkede havnen sin daglige ledelse med etableringen af en direktion med administrerende direktør og vicedirektør, der samlet styrkede havnens interne innovation og forretningsudvikling. For at gøre havnen så dynamisk og effektiv som muligt, blev mellemlederlaget afviklet, mens ansvaret i stor udstrækning blev uddelegeret til medstyrende grupper.
Hirtshals Havn udviklede til stadighed sin rolle og sin position, og fra midten af 10'erne begyndte havnen at redefinere sin position fra at være havn til at være et intermodalt logistikcenter.
Med den fortsat stærkere fokusering på havnens samfundsmæssige rolle og rollen som vækstskaber, blev der lagt yderligere vægt på udvikling og kommunikation, og derfor blev der ansat kommunikations- og udviklingsmedarbejdere, der skal være med til at bringe havnen ind i den nye IT-bårne fremtid og være med til positionere havnen, som det logiske intermodale logistikcenter i Skandinavien, både for godstransport og fisk.
Et afgørende skridt mod positionen som intermodalt logistikcenter tog Hirtshals Havn den 25. juni 2015, hvor entreprenørerne afleverede kombiterminalen ved havnen. Dermed havde havnen infrastrukturen til at håndtere søtransport, vejtransport og jernbanetransport. Selv om havnen nu havde en terminal til at håndtere jernbanegods, pågår der stadig arbejde med at få etableret fast trafik på terminalen.
I midten af 10'erne havde havnen mere end 60 færgeanløb om ugen, og tirsdag den 16. februar 2016 tog Hirtshals Havn et væsentligt skridt ind i en ny liga, da det Luxembourgbaserede rederi CLdN etablerede en ro/ro-rute mellem Zeebrugge, Hirtshals og Göteborg.
I 2015-2017 gennemførte havnen sin hidtil største enkeltinvestering med en landudvidelse på 250.000 m² øst for det hidtidige havneråde. Landudvidelsen åbnede for etableringer af voksende erhvervsaktivitet samt forbedrede og effektiviserede infrastrukturen til NordsøTerminalen.
I sammenhæng med landudvidelsen blev der i 2015 bygget en indfaldsvej, der blev indviet den 27. juni 2015. Indfaldsvejen forbinder Østhavnen og E39 ved Hirtshals Transport Center, hvormed havneområdet bliver aflastet for trafikken til og fra NordsøTerminalen.
På fiskeriområdet blev der taget initiativer til samarbejder, der skal styrke fiskerisektorens markedsposition i den stadig stærkere europæiske konkurrence indenfor fisk og fiskeprodukter. I efteråret 2016 så samarbejdsklyngen "Nordfisk" dagens lys, og her samarbejdede fiskeriklyngerne i Strandby, Skagen og Hirtshals med henblik på at give Vendsyssel en særlig position i Europa.
I sammenhæng med landudvidelsen blev der i 2015 bygget en indfaldsvej, der blev indviet den 27. juni 2015. Indfaldsvejen forbinder Østhavnen og E39 ved Hirtshals Transport Center, hvormed havneområdet bliver aflastet for trafikken til og fra NordsøTerminalen.
På fiskeriområdet blev der taget initiativer til samarbejder, der skal styrke fiskerisektorens markedsposition i den stadig stærkere europæiske konkurrence indenfor fisk og fiskeprodukter. I efteråret 2016 så samarbejdsklyngen "Nordfisk" dagens lys, og her samarbejdede fiskeriklyngerne i Strandby, Skagen og Hirtshals med henblik på at give Vendsyssel en særlig position i Europa.
Selv om fiskeriet mod slutningen af 10'erne kun udgjorde omkring 10 % af havnens omsætning, fortsatte havnen med at fokusere på fisk som en af havnens centrale forretningsområder og afsatte fortsat ressourcer til udvikling for modernisering af fiskeriets faciliteter. Havnen opførte i 2018-2019 i samarbejde med Hirtshals Fiskeriforening en hal til et kassevaskeri som udgør en forlængelse af FiskeTerminal Hirtshals. Hirtshals Fiskeriforening etablerede vaskeanlægget, og samlet blev der investeret op mod 30 mio. kr. i opgraderingen af rammerne for det demersale fiskeri.
Fire færger i havn 2010
Efter en længere undersøgelse af de optimale betingelser for nytænkning og innovation i den norske lakseindustri, besluttede norske Hav Line at bygge verdens første lakseterminal på Hirtshals Havn, da Hirtshals giver optimale geografiske rammer for logisk og transport af laks mellem de norske laksegårde og industri og markeder på det europæiske kontinent. Med slagteskibet "Norwegian Gannet" udblødes og renses laksen på turen fra Norge til Hirtshals, og på terminalen i Hirtshals sorteres og pakkes laksen. Det nye og innovative koncept betyder, at den ferske laks kan være 43 timer hurtigere på markedet, end det traditionelt er tilfældet. Hirtshals viser igen styrken i sin geografiske lokalisering.
2017 bød på en væsentlig beslutning hos Hirtshals Havn, idet havnen besluttede at åbne dele af Vesthavnen og Havnegade for borgerne i Hirtshals og turister. Med en absolut prioritering af erhvervet på havnen og i respekt for fiskeriets rolle som en bærende faktor, etableredes en promenade og opholdspladser for de mennesker, der vil opleve det unikke krydsfelt mellem havn, by og natur i Hirtshals. Havnen igangsatte en moderniseringsproces, der forventes at løbe over en periode på op mod 10 år.
I relation til moderniseringerne i Havnegade og etableringen af moderne og effektive rammer for fiskeriet nedrev havnen en række gamle og udtjente frysehuse og værksteder for at give plads til caféer og liberale erhverv mellem by og havnebassiner.
I 2018 besluttede Hirtshals Havn som et element i en stadig stærkere social ansvarlighed at understøtte virkeliggørelsen af FN's 17 Verdensmål, der skal skabe bæredygtighed og gøre verden til et bedre sted at leve. Havnen udpegede 9 af verdensmålere som direkte relateret til havnens indsats.
Efter flere års forberedelse og planlægning opstilles i 2019 fire vindmøller på den landudvidelse, som havnen etablerede i 2015-2018. Vindmøllerne opstilles af Hirtshals Havnefond, og det unikke projekt skaber betydelig mediebevågenhed om Hirtshals, da vindmøllerne er de første i Danmark, der opstilles uden statstilskud, og dermed drives vindmøllerne på rent kommerciel basis.
Mod slutningen af 10'erne prioriteres udviklingen af Hirtshals Havn i stadig stigende grad ved integrationen af innovationsafdelingen samt kommunikation og markedsføring, idet det tætte samspil tilvejebringer nye og innovative perspektiver og forretningsmuligheder. Tilsvarende prioriterer havnen opbygning af viden og udvikler i disse år netværk ud fra et tankesæt om, at samskabelse vil styrke forretningen og vækstmulighederne.
Hovedperspektivet ændres fra havnedrift til erhvervsudvikling
Fra midten af 00'erne og ind i starten af 10'erne flyttede havnens perspektiv som en del af en strategisk proces og med formuleringen af nye visioner for havnen fra havnedriften og mod erhvervsudvikling. Hermed satte Hirtshals Havn nye dimensioner i havnedriften og satte samtidig en dagsorden for udvikling af havnen som et erhvervsområde. Yderligere styrkede havnen sit europæiske fokus, for med det udadrettede perspektiv af skabe aktivitet lokalt.
I perioden 2006-2008 styrkede Hirtshals Havn sin position som færgehavn yderligere med Color Lines samling af sine danske aktiviteter i Hirtshals, og med indsættelsen af to nye superspeedfærger.
2008 og 2010 blev også årene, hvor henholdsvis Fjord Line og Smyril Line etablerede sig på Hirtshals Havn med ruter til Vest- og Sydnorge, og til Færøerne og Island. Dermed var der ud fra Hirtshals ruter med fem destinationer i Norge og to i Nordatlanten.
For igen at styrke sildeindustrien uddybede havnen i 2009 Østbassin 1 til en dybde på 9,1 meter og allerede i 2012 fulgte forhavnen og Østbassin 2 efter med vanddybder på 10,5 meter. Dette gjorde Hirtshals Havn til havnen med de største vanddybder i Nordjylland og var med til at styrke positionen i forhold til at modtage fryselandinger fra atlantgående frysetrawlere.
I perioden 2006-2008 styrkede Hirtshals Havn sin position som færgehavn yderligere med Color Lines samling af sine danske aktiviteter i Hirtshals, og med indsættelsen af to nye superspeedfærger.
2008 og 2010 blev også årene, hvor henholdsvis Fjord Line og Smyril Line etablerede sig på Hirtshals Havn med ruter til Vest- og Sydnorge, og til Færøerne og Island. Dermed var der ud fra Hirtshals ruter med fem destinationer i Norge og to i Nordatlanten.
For igen at styrke sildeindustrien uddybede havnen i 2009 Østbassin 1 til en dybde på 9,1 meter og allerede i 2012 fulgte forhavnen og Østbassin 2 efter med vanddybder på 10,5 meter. Dette gjorde Hirtshals Havn til havnen med de største vanddybder i Nordjylland og var med til at styrke positionen i forhold til at modtage fryselandinger fra atlantgående frysetrawlere.
Maersk Guardian 2011
For at styrke Hirtshals' position, som logistisk omdrejningspunkt i Skandinavien, udvidede Hirtshals Havn i 2009 sine aktiviteter ved sammen med private investorer at gå ind i etableringen af Hirtshals Transport Center. Hirtshals Transport Center ligger mellem havnen og motorvej E39 og fik en selvstændigt position i den landrelaterede trafik i Hirtshals. Allerede i 2012 fremviste Hirtshals Transport Center så tydelige en vækst, at havnen kunne trække sig ud af centeret for igen at fokusere ressourcerne på udviklingen af havneaktiviteterne.
2011 blev året, hvor havnen sammen med en række virksomheder på havnen trådte ind i et helt nyt marked, nemlig offshoremarkedet. Maersk Drillings jack up borerig "Maersk Guardian" står i havnen i 94 dage for en levetidsforlængelse og hovedrenovering, som forløber så tilfredsstillende, at søsterriggen "Mærsk Giant" er i havnen året efter for en tilsvarende renovering og levetidsforlængelse.
Igen i 2015 og 2016 blev to jack up beboelsesrigge oplagt i havnen.
Nye strategiske investeringer i 00'erne
I 2003 og 2004 var havnens investeringer koncentreret om fiskerisektoren. I 2003 blev der foretaget en uddybning af indsejlingssektor og forhavn på to meter, hvormed der kunne laves større vanddybde ved Notkajen, som samtidig blev bygget om. Uddybningen og ombygningen af Notkajen gav havnen mulighed for at modtage større notbåde og fastholde det pelagiske fiskeri i havnen. Fokuseringen på det pelagiske fiskeri betød også, at havnen i 2004 og 2005 investerede i en auktionshal til matjessild.
Vinterstemning
Hirtshals Havns fokusering på høj kvalitet af fersk demersal fisk landet i Hirtshals og omsat på auktionen medførte, at havnen i 2004 og 2005 byggede en ny auktionshal, FiskeTerminal Hirtshals. FiskeTerminal Hirtshals er et totalkoncept, der opfylder alle krav til optimal og dokumenterbar håndtering af fisken fra landing til transport til forædlingsvirksomhederne. FiskeTerminal Hirtshals indeholder alle de aktiviteter, der er knyttet til landing, sortering, auktioner og transport af frisk fisk.
Havnen skifter status den 1. januar 2001
En af de mere skelsættende begivenheder for Hirtshals Havn fandt sted den 1. januar 2001, hvor Hirtshals Kommune overtog Hirtshals Havn fra Den Danske Stat for en købssum på 115 mio. kr.
Med den lokale forankring var grundlaget skabt for at udvikle og iværksætte nye visioner for Hirtshals Havn som en moderne virksomhed med udgangspunkt i det potentiale, som havnens unikke geografi gav, og i et tæt samspil med virksomhederne på og omkring havnen.
Den lokale forankring af havnen og udpegningen af en handlekraftig bestyrelse, samt endelig de ændrede økonomiske forhold for havnen betød, at havnen havde fået helt andre muligheder for at handle fremadrettet og iværksætte strategiske tiltag. Hirtshals Havn har således siden 1. januar 2001 haft muligheden for at fokusere på udviklingen af aktiviteterne på havnens område.
I forbindelse med overdragelsen af havnen blev havnens østmole flyttet for at gøre plads til etableringen af et spulefelt til deponering af havnesediment. Spulefeltet dækkede 55.000 m², og i takt med at spulefeltet blev flydt op med sediment fra havnebassinerne og overdækket med sand, blev arealerne taget i brug til opmarcharealer og erhvervsformål. Udviklingen af erhvervsarealerne og væksten i godstrafikken på NordsøTerminalen skete løbende, idet presset fra brugerne blev afbalanceret med gennemførelse af investeringer i ny infrastruktur.
Med den lokale forankring var grundlaget skabt for at udvikle og iværksætte nye visioner for Hirtshals Havn som en moderne virksomhed med udgangspunkt i det potentiale, som havnens unikke geografi gav, og i et tæt samspil med virksomhederne på og omkring havnen.
Den lokale forankring af havnen og udpegningen af en handlekraftig bestyrelse, samt endelig de ændrede økonomiske forhold for havnen betød, at havnen havde fået helt andre muligheder for at handle fremadrettet og iværksætte strategiske tiltag. Hirtshals Havn har således siden 1. januar 2001 haft muligheden for at fokusere på udviklingen af aktiviteterne på havnens område.
I forbindelse med overdragelsen af havnen blev havnens østmole flyttet for at gøre plads til etableringen af et spulefelt til deponering af havnesediment. Spulefeltet dækkede 55.000 m², og i takt med at spulefeltet blev flydt op med sediment fra havnebassinerne og overdækket med sand, blev arealerne taget i brug til opmarcharealer og erhvervsformål. Udviklingen af erhvervsarealerne og væksten i godstrafikken på NordsøTerminalen skete løbende, idet presset fra brugerne blev afbalanceret med gennemførelse af investeringer i ny infrastruktur.
Containerkajen
Ved handlen af havnen blev det aftalt, at besejlingssikkerheden på havnens skulle øges. Derfor blev der foretaget undersøgelser af sikkerheden ved besejlingen af havnen. Resultatet af undersøgelserne viste, at dækmolen skulle flyttes ca. 70 meter mod vest Flytningen af dækmolen blev påbegyndt i 2002 og blev afsluttet i begyndelsen af 2004, og de forbedrede sikkerhedsforhold har siden vist deres berettigelse.
I venteposition og ny Nordmole i 1990'erne
I 1990'erne begyndte nye perspektiver at vise sig i horisonten for statshavnene - og dermed også for Hirtshals Havn. På Christiansborg blev det en stadig mere udbredt opfattelse af, at staten ikke skulle drive havne, og dermed opstod tanken om at lade staten opgive ejerskabet af de 12 statshavne, og i stedet overdrage ejerskabet og styringen til lokalsamfundene.
I starten af 1990'erne toppede industrifiskeriet og dermed havde fiskemelsfabrikkerne udlevet deres tid, mens nye aktiviteter pressede sig på. Fiskemelsfabrikkerne blev revet ned eller ombygget, hvilket gav plads til den fortsat voksende færgetrafik.
I 1993 blev færgeaktiviteterne for alvor forankret i Hirtshals, da havnens andet færgeleje blev bygget. Color Line byggede ny terminalbygning i 1994 og opførte samtidig overdækkede gangbroer for passagerer fra færgeterminalen til jernbanen og byen.
På grund af tankerne om salg af statshavnene og den stramme statslige økonomiske politik indtil 1993, blev en del af 1990'erne et årti i venteposition. Der blev kun foretaget de allernødvendigste vedligeholdelsesarbejder på Hirtshals Havn, og der blev kun givet anlægsbevillinger til få større anlægsarbejder.
I 1990 blev en ny køleauktionshal på 1.000 m² taget i brug. Hallen opfyldte tidens behov for kunne holde fisken kold under auktionen. I starten af det nye årtusinde voksede kravene til konsumfiskeauktion yderligere, og hallen var derfor ikke længere tidssvarende. Køleauktionshallen blev derfor taget ned igen allerede i 2004, for at blive genopført som matjessildeauktionshal ved Notkajen.
Med regeringsskiftet i 1994 skulle der sættes gang i dansk økonomi, og som et af de få havneprojekter var Hirtshals Havn klar med planen for en udbygning. Havnens Nordmole, der havde en længde på ca. 500 meter blev i 1994-95 flyttet 200 meter ud i havet for at give bedre manøvreforhold i forhavnen til de stadig større færger, der besejlede havnen.
Den stigende godstrafik betød, at der allerede i 1997 blev behov for at bygge en ny kajstrækning med en ro/ro-rampe. Kajen, som fik navnet Trailerkajen, fik en længde på 110 meter, og med en mulig vanddybde på 8,5 meter blev der sat en ny standard for udviklingen i Hirtshals. Trailerkajen blev dermed også den første del af det der i dag hedder NordsøTerminalen.
Fiskeriet topper og krisen i statens økonomi sætter spor på byggeriet i 1980'erne
Den betydelige vækst og byggeaktivitet i 1970'erne fortsatte i 1980'erne. Til trods for at statens økonomiske råderum var væsentligt begrænset, blev der alligevel afsat midler til den fortsatte udvikling af Hirtshals Havn.
Som følge af den knopskudsagtige udbygning af havnen gennem 50 år, var besejlingen blevet problematisk. Dette skyldte både, at havnen blev besejlet med stadig større skibe, og at trafikken var stigende. Derfor blev den gamle nord- og østmole flyttet i 1981-82 for at skabe en større forhavn.
Den høje produktion på de fem fiskemelsfabrikker på havnen krævede mere plads til landing af industrifisk, og derfor blev Industrikajen forlænget med 40 meter i 1985-86.
For yderligere at forbedre besejlingsforholdene, og som del af renoveringen af de nu mere end 50 år gamle konstruktioner fra havnens etablering, blev Tværmolen ændret i 1984 og ydersiden dækket ind i en stenkastning for at mindske bølgeuroen i indsejlingen.
Siden havnens etablering var både fragt- og fiskeskibe blevet stadig større, med større dybgang til følge, og i løbet af 1980'erne blev forhavnen uddybet til en dybde på 7 - 7,5 meter.
Som følge af den knopskudsagtige udbygning af havnen gennem 50 år, var besejlingen blevet problematisk. Dette skyldte både, at havnen blev besejlet med stadig større skibe, og at trafikken var stigende. Derfor blev den gamle nord- og østmole flyttet i 1981-82 for at skabe en større forhavn.
Den høje produktion på de fem fiskemelsfabrikker på havnen krævede mere plads til landing af industrifisk, og derfor blev Industrikajen forlænget med 40 meter i 1985-86.
For yderligere at forbedre besejlingsforholdene, og som del af renoveringen af de nu mere end 50 år gamle konstruktioner fra havnens etablering, blev Tværmolen ændret i 1984 og ydersiden dækket ind i en stenkastning for at mindske bølgeuroen i indsejlingen.
Siden havnens etablering var både fragt- og fiskeskibe blevet stadig større, med større dybgang til følge, og i løbet af 1980'erne blev forhavnen uddybet til en dybde på 7 - 7,5 meter.
Vinterstemning
Redskabsskure
De samlede fiskelandinger kulminerede omkring 1980, hvor der blev tilført ca. 300.000 tons industrifisktil Hirtshals Havn i alt . Siden betød generelle reguleringer af det europæiske fiskeri en nedgang af industri- og konsumfisketilførslerne til Hirtshals Havn.
De stadig højere miljøkrav fik i slutningen af 1980'erne også indflydelse på vedligeholdelsen af skibe, og på Miljøministeriets foranledning vedtog Folketinget, at sandblæsning og maling af skibe ikke længere måtte foregå i det fri. Derfor blev landets første overdækket flydedok bygget i Hirtshals i 1989.
Udviklingen forstærkes i 1970'erne
Den udvikling, som havde kendetegnet Hirtshals Havn på fiskerisiden i 1960'erne, blev forstærket i 1970'erne. Fiskeriet var så stort i Hirtshals, at havnen i midten af 1970'erne var landets største konsumfiskehavn. Samtidig tog udviklingen også fart på transportområdet.
Fiskeindustrien samt godstransporten til Norge betød, at der blev behov for bedre infrastruktur på land, og i forhold til jernbanen medførte det, at nye sporarealer ved Læssevej blev taget i brug i 1971.
De forbedrede betingelser for jernbanetrafikken betød, at jernbanecontainertrafik til færgerne så småt kom i gang.
Den fortsatte vækst i fiskeriet brød på alle måder de eksisterende rammer, og for at følge med udviklingen påbegyndte fire virksomheder på havnen - blandt andet Skagerak Fiskeeksport og Claus Sørensen Gruppen - i 1972 byggeriet af et isværk med en produktionskapacitet på 300 tons is i døgnet. Anlægget, som var beliggende på Frysehuskajen, stod færdigt i 1974.
I 1973 blev VandBygningsVæsnet i København nedlagt og Hirtshals Havn blev administrativt lagt under Statshavnsadministrationen i Frederikshavn.
Både på fiskerisiden og på transportsiden blev fartøjerne stadig større, og dermed opstod et pres for, at der bliver taget fat på forbedringer af besejlingsforholdene, da der var behov for mere ro omkring selve indsejlingen. De forbedrede forhold blev skabt med en forlængelse af dækmolen på 160 meter opbygget i Dolosblokke. Mole forlængelsen stod færdig medio 1973, og som markering af arbejdets færdiggørelse blev der opstillet én Dolosblok ved indkørslen til Vestmolevej.
Anlægsaktiviteterne på havnen var omfattende i 1970'erne, og havnen udvidede mod øst med flytning af østmole i 1973-74 og bygning af Østbassin 2 i 1974-75.
Overgangen fra trækasser til plastkasser og fiskeriets voksende størrelse medførte et behov for, at Hirtshals Fiskeriforening etablerede egen kassevask, og Fiskeriforeningen opførte derfor en kassevaskehal på Østhavnen i 1973.
Ud over væksten i fiskeriet og etableringen af nye havnebassiner, var der også en tydelig vækst på transportområdet, og i starten af 1970'erne voksede færgetrafikken til Norge. Behovet for øget kapacitet på ruten lagde pres på havnen, og indsættelsen af nye færger fordrede bedre rammer. I 1974 blev færgelejet ombygget, så der allerede i 1975 kunne indsættes en færge med større kapacitet.
Dækmolens forlængelse 1971-1973
MS Jylland
På grund af udviklingen i fiskeriet og forædlingsindustrien på havnen blev der i 1974 opført et 1.200 m² stort frysehus, Nyfrost, på Østhavnen.
Fiskeriet voksede stadig gennem 1970'erne og gang på gang blev der sat rekorder i omsætningen på auktionen og i landede mængder. Især landingerne af pelagisk fisk som sild og makrel var betydelige, og i 1976 blev Auktionshal 3, Sildehallen, åbnet på Sildekajen i det nye Østbassin 2.
Teknologisk udvikling gjorde, at pelagiske fisk kunne pumpes i land i isblandet saltvand. Dette medførte, at Auktionshal 3 blev brugt mindre til sildeauktioner, og i løbet af 1990'erne blev hallen i stigende grad udlejet som kølepakhus.
Fiskeflådens størrelse og de stadig større stålfiskefartøjer krævede nye servicefaciliteter, som var større end hidtil set i havnen. Som følge heraf kom den første flydedok til havnen i 1976.
Hirtshals Havns geografiske placering og nærhed til Nordatlanten betød, at der den 1. april 1975 blev etableret en godsrute med sideportskibe til Færøerne.
Udvidelse med to havnebassiner i 1960'erne
1960'erne blev indledt i byggeriets tegn, idet bygningen af Vesthavnsbassinet blev påbegyndt i 1958. I september 1961 blev der lukket vand ind i bassinet, der var bygget tørt. Det ler, der blev gravet op af det nye havnebassin, blev kørt med tipvogne ud i slugten under fyret, på det område der i dag bliver kaldt "Leret".
Med Vesthavnen fik Hirtshals Havn beddingsløb og værfter, hvilket var med til at understøtte den udvikling, der var i gang i fiskeriet. Fiskeriet voksede fortsat og fiskeflåden blev stadig større. I 1963 var det muligt at gå over det nye Vesthavnsbassin på dækkene af fiskebådene, der var pakket i bassinet.
Udviklingen i fiskeriet var så kraftig, at det i midten af 1960'erne var nødvendigt at påbegynde etableringen af et nyt havnebassin. Således blev Østbassinet (i dag kaldet Østbassin 1) taget i brug i 1967.
Det høje aktivitetsniveau og de stadig større mængder fisk, der blev landet i Hirtshals, krævede også større auktionsforhold, og i 1968 blev en ny auktionshal taget i brug.
Med Vesthavnen fik Hirtshals Havn beddingsløb og værfter, hvilket var med til at understøtte den udvikling, der var i gang i fiskeriet. Fiskeriet voksede fortsat og fiskeflåden blev stadig større. I 1963 var det muligt at gå over det nye Vesthavnsbassin på dækkene af fiskebådene, der var pakket i bassinet.
Udviklingen i fiskeriet var så kraftig, at det i midten af 1960'erne var nødvendigt at påbegynde etableringen af et nyt havnebassin. Således blev Østbassinet (i dag kaldet Østbassin 1) taget i brug i 1967.
Det høje aktivitetsniveau og de stadig større mængder fisk, der blev landet i Hirtshals, krævede også større auktionsforhold, og i 1968 blev en ny auktionshal taget i brug.
Travlhed på fiskeauktionen 1967
Aktivitetsniveauet stiger og færgerute åbner i 1950'erne
I slutningen af 1940'erne og i begyndelsen af 1950'erne vendte initiativet og aktiviteterne tilbage, og især til Hirtshals. Efter de udviklingsmæssige stille år i 1940'erne, begyndte der en lang bølge af udviklingsinitiativer og byggerier i 1950'erne, som fortsatte de næste fire årtier.
Fiskeflåden voksede og aktivitetsniveauet på havnen blev stadig højere. Mod slutningen af årtiet havde fiskeriaktiviteterne nået et niveau, der gjorde, at rammerne for den 20 år gamle havn begyndte at snære.
I november 1955 besøgte Trafikminister Kai Lindberg (A) Hirtshals. Han mødte færgekomitéen, der havde taget initiativ til at etablere en færgerute mellem Norge og Hirtshals. Initiativerne og besøget var blandt andet medvirkende til, at der i 1958 blev indgået en aftale mellem Norge og Danmark om, at der skulle etableres en jernbanefærgeforbindelse mellem Hirtshals og Norge (Kristiansand).
I 1957-58 blev det første færgeleje i Hirtshals bygget, og færgeruten til Kristiansand åbnede.
Fiskeflåden voksede og aktivitetsniveauet på havnen blev stadig højere. Mod slutningen af årtiet havde fiskeriaktiviteterne nået et niveau, der gjorde, at rammerne for den 20 år gamle havn begyndte at snære.
I november 1955 besøgte Trafikminister Kai Lindberg (A) Hirtshals. Han mødte færgekomitéen, der havde taget initiativ til at etablere en færgerute mellem Norge og Hirtshals. Initiativerne og besøget var blandt andet medvirkende til, at der i 1958 blev indgået en aftale mellem Norge og Danmark om, at der skulle etableres en jernbanefærgeforbindelse mellem Hirtshals og Norge (Kristiansand).
I 1957-58 blev det første færgeleje i Hirtshals bygget, og færgeruten til Kristiansand åbnede.
Auktionshallen 1956
Samfundet sat i stå i 1940'erne
Som det var tilfældet for den resterende del af Europa, blev udviklingen af Hirtshals Havn i 1940'erne også sat i stå.
Fiskeriet på havnen var også begrænset i krigsperioden, da det var forbundet med ekstraordinære farer at være på havet.
Fiskeriet på havnen var også begrænset i krigsperioden, da det var forbundet med ekstraordinære farer at være på havet.
Samfund og havn vokser med hinanden i 1930'erne
Med bygningen af Hirtshals Havn i 1920'erne begyndte samfundet i Hirtshals også at vokse og tilpasse sig de nye muligheder. Initiativerne betød, at der opstod virksomheder omkring fiskeriet på havnen, og der blev etableret en fiskeauktion. Den første fiskeauktion blev afholdt den 2. januar 1930 i de nybyggede fiskepakhuse på Auktionskajen.
Besejlingen af havnen var på grund af bølge- og strømforholdene ved kysten og havnen vanskelig, og i 1935 blev der indviet en ny dækmole, der skulle gøre sikkerheden ved indsejling til havnen bedre.
Allerede i 1937 åbnede den første færgerute mellem Hirtshals og Norge. Ruten gik til Arendal, men flyttede siden til Kristiansand. Ruten bliver stadig besejlet den dag i dag.
Fiskeriet i Hirtshals voksede op gennem 1930'erne, og havnen viste sin berettigelse også som transportvej for gods til Norge.
Besejlingen af havnen var på grund af bølge- og strømforholdene ved kysten og havnen vanskelig, og i 1935 blev der indviet en ny dækmole, der skulle gøre sikkerheden ved indsejling til havnen bedre.
Allerede i 1937 åbnede den første færgerute mellem Hirtshals og Norge. Ruten gik til Arendal, men flyttede siden til Kristiansand. Ruten bliver stadig besejlet den dag i dag.
Fiskeriet i Hirtshals voksede op gennem 1930'erne, og havnen viste sin berettigelse også som transportvej for gods til Norge.
Notfiskeri
Stemningsbillede aktionshallen 1938
Etableringen
Allerede i 1804 opstår idéen til en havn ud for det lille fattige samfund ved Hirtshals. I Jyske Efterretninger påpeges nødvendigheden af at etablere en havn netop på dette sted, for at lette transporten af fragt mellem Norge over Vendsyssel på vejen sydover ned igennem Jylland til resten af Europa. På den tid gik fragten den mere besværlige vej over Sverige. At en havn ved Hirtshals også kunne bane vejen for et betydningsfuldt fiskeri i Skagerrak og Nordsøen var oplagt.
Men tiden var endnu ikke moden, og et ingeniørprojekt af et så stort omfang turde staten ikke binde an med.
Det meste af århundredet skulle gå, og i slutningen af 1800-tallet anlægges de første læmoler for at beskytte datidens fiskerbåde, der hentede deres små fangster af især sild og makrel på havet, sjældent langt fra kysten.
I 1917 bemyndigedes Ministeriet for Offentlige Arbejder til at igangsætte bygningen af en havn i Hirtshals.
Med de første simple moler var grunden lagt til det, vi i dag kender som Hirtshals Havn. I 1920'erne projekterede Vandbygningsvæsenet - statens kyst- og havnevæsen - de første dækmoler, kajer og landanlæg. Havnen blev taget i brug i den sidste del af 1920'erne efterhånden som det var muligt, og endeligt blev det på et møde mellem ingeniører og fiskere m.fl. den 30. november 1929 besluttet, at havnen var så fuldført, at der fra den 1. december 1929 kunne opkræves landingsafgift. Hirtshals Havn var dermed taget officielt i brug. Hirtshals Havn blev altså aldrig officielt indviet - den blev i stedet bare taget i brug.
Men tiden var endnu ikke moden, og et ingeniørprojekt af et så stort omfang turde staten ikke binde an med.
Det meste af århundredet skulle gå, og i slutningen af 1800-tallet anlægges de første læmoler for at beskytte datidens fiskerbåde, der hentede deres små fangster af især sild og makrel på havet, sjældent langt fra kysten.
I 1917 bemyndigedes Ministeriet for Offentlige Arbejder til at igangsætte bygningen af en havn i Hirtshals.
Med de første simple moler var grunden lagt til det, vi i dag kender som Hirtshals Havn. I 1920'erne projekterede Vandbygningsvæsenet - statens kyst- og havnevæsen - de første dækmoler, kajer og landanlæg. Havnen blev taget i brug i den sidste del af 1920'erne efterhånden som det var muligt, og endeligt blev det på et møde mellem ingeniører og fiskere m.fl. den 30. november 1929 besluttet, at havnen var så fuldført, at der fra den 1. december 1929 kunne opkræves landingsafgift. Hirtshals Havn var dermed taget officielt i brug. Hirtshals Havn blev altså aldrig officielt indviet - den blev i stedet bare taget i brug.
Den gamle mole
Hirtshals Havn blev planlagt, projekteret og bygget af civilingeniør Jørgen Fibiger (1867 - 1936), der også havde valgt havnens placering. Placeringen blev valgt ud fra en pyntteori, der går ud på, at placeringen af havnen på pynten vil give mindst mulig tilsanding, og samtidig var kysten stærk på en pynt, og dermed ville der ikke ske erosion af kysten omkring havnen. Under byggeriet af havnen boede og administrerede ingeniør Jørgen Fibiger havnen fra den bygning, der i dag indeholder Skagerak Groups hovedkontor efter i en længere periode at have fungeret som jernbanestation.
Fra starten kom lige ved en tredjedel af landingerne fra udenlandske fiskefartøjer, et bevis på, at der var behov for en havn ved Hirtshals.
I de efterfølgende årtier blev havnen udbygget med nye moler, bassiner og kajer. Havnen og de virksomheder, der etablerede sig her, voksede i harmoni med hinanden i et fælles mål om udvikling, og byen voksede hurtigt i takt med havnen.
Udvikling og vækst fra første dag
Hirtshals Havn er resultatet af imponerende ingeniørkunst, og der er gået mere end 100 år, siden de første tanker om havnen blev gjort. Siden er havnen etableret og løbende blevet udbygget. Havnens historie knytter sig tæt til byens historie. Havnen fremstår i dag som en moderne og dynamisk virksomhed med erhvervsudvikling og vækst i fokus, og hvis betydning strækker sig langt ud over byen og Vendsyssel.
Hirtshals Havn er en international virksomhed af en størrelse, der har betydning for det danske samfund som helhed.
Kystens naturlige beskaffenhed og placeringen i det yderste nordvestlige hjørne af Danmark - Jyllands skulder - gjorde ikke etableringen af havnen til en oplagt god idé. Første gang Hirtshals nævnes i officielle papirer er i året 1532. Dengang under navnet Harthals, vist nok af hollandsk oprindelse i betydningen 'hjortehals' efter kystlinjens form.
Hirtshals Havn er en international virksomhed af en størrelse, der har betydning for det danske samfund som helhed.
Kystens naturlige beskaffenhed og placeringen i det yderste nordvestlige hjørne af Danmark - Jyllands skulder - gjorde ikke etableringen af havnen til en oplagt god idé. Første gang Hirtshals nævnes i officielle papirer er i året 1532. Dengang under navnet Harthals, vist nok af hollandsk oprindelse i betydningen 'hjortehals' efter kystlinjens form.
Havnearbejde 1921
Hvilket afsnit skal starte med at være foldbar?
3