Spring til hovedindhold Spring til sidefod

Forretningsbetingelser

Ansvarsfraskrivelse
Såfremt det godtgøres, at Hirtshals Havn har udvist ansvarspådragende forhold, begrænses Hirtshals Havns ansvar således:

For skader eller tab på gods og fisk beregnes erstatningen med udgangspunkt i samme slags på det tidspunkt, hvor skade eller tab konstateres.

Værdien af gods og fisk sættes til markedsprisen. Findes ingen markedspris, sættes værdien til et beløb svarende til værdien af tilsvarende gods og fisk på baggrund af oplysningen i transportdokumentet. Hirtshals Havns ansvar kan ikke overstige 667,67 SDR for hvert kolli eller anden enhed af gods og fisk eller 2 SDR pr. kg bruttovægt, hvad der giver det laveste beløb.

For containere eller tilsvarende transportenheder med gods og fisk kan erstatningen ikke overstige 10.000 SDR pr. enhed.

Hirtshals Havn garanterer ikke for oplysninger i søkort eller sejladshåndbøger.

Hirtshals Havn garanterer ikke for, at udlagt farvandsafmærkning i havneområde eller sejlløb til stadighed er på plads og i orden.

Hirtshals Havns ansvar for én skadebegivenhed kan ikke overstige DKK 10 mio. Som én skadebegivenhed anses alle skader, der er forårsaget af samme forhold.

Hirtshals Havn er uanset ovenstående ikke ansvarlig for indirekte tab, såsom driftstab, avancetab, tidstab eller følgeskader.

Hirtshals Havn er ikke ansvarlig for fisks og gods bortkomst, beskadigelse eller forsinkelse, hvis dette skyldes vejrlig, herunder - men ikke udtømmende angivet - orkan, storm kuling, skybrud, stormflod, kraftig nedbør.

Hirtshals Havn er ikke ansvarlig for skade eller tab, der skyldes force majeure, herunder blandt andet - men ikke udtømmende angivet - naturkatastrofe, krig, strejke, lockout, boykot og blokade uanset om Hirtshals Havn selv er part i konflikten.

Der henvises i øvrigt til Danske Havnevirksomheders Almindelige Betingelser 2007, der er gældende i det omfang de ikke udtrykkeligt er fraveget.
Ansvarsfraskrivelse ved leverance af ferskvand
Hirtshals Havn ejer vandledningsnettet på havneområdet, og Hirtshals Havn leverer ferskvand i henhold til det til enhver tid gældende Regulativ for levering af vand fra Hjørring Vandselskab.

Regulativ for levering af vand fra Hjørring Vandselskab findes på www.hjvand.dk, og opmærksomheden henledes blandt andet på afsnit 6, hvoraf præciseres, at:
  • Hirtshals Havn ikke er pligtig til at opretholde noget mindstetryk.
  • Hirtshals Havn ved ledningsbrud og lignende kan foretage aflukning uden varsel, uden at der herved kan gøres erstatningskrav gældende.
  • brugerne ved svigtende levering ikke kan gøre erstatningskrav gældende.
  • brugerne kan blive pålagt indskrænkning i vandforbruget, uden at der herved kan gøres erstatningskrav gældende.
Ansvarsfraskrivelse ved leverance af elektricitet
Hirtshals Havn kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder i den leverede strøm og/eller fejl ved Hirtshals Havns installationer.

Hirtshals Havn kan ikke gøres ansvarlig for følgerne af uregelmæssigheder i den leverede strøm og/eller fejl ved Hirtshals Havns installationer, herunder skader på skibes installationer. Der kan således ikke gøres erstatningskrav gældende for skader på skibes installationer eller for driftstab.

Der kan ikke gøres ansvarskrav gældende mod Hirtshals Havn i tilfælde af strømsvigt og lignende, der skyldes Hirtshals Havn, andre brugere eller udefrakommende hændelser.

Havnelodsning
Ved udførelse af lodsnings- og bugseringsopgaver gøres Scandinavian Tugowners standardvilkår af 1959 med senere følgende ændringer og tilføjelser gældende.

Standardreglement for overholdelse af orden i danske erhvervshavne
Der gøres opmærksom på, at "Standardreglement for overholdelse af orden i danske erhvervshavne" er gældende.

Reglementet kan downloades her eller rekvireres ved havnevagten, tlf. 98 94 14 22.

Reglement for ordens overholdelse i Hirtshals Havn
Der gøres opmærksom på, at "Reglement for ordens overholdelse" er gældende.

Reglementet kan downloades her eller rekvireres ved havnevagten, tlf. 98 94 14 22.

Havnens arealer
For areallejere henvises i øvrigt til lejekontraktens bestemmelser og de almindelige betingelser for leje af arealer ved Hirtshals Havn.

Betingelserne kan downloades her.
 

Modtag nyheder fra Hirtshals Havn

Tilmeld dig nyhedsbreve og meddelelser om pressemeddelelser fra Hirtshals Havn.

Modtag nyheder fra Hirtshals Havn