Søren Gade (V) i dialog med Hirtshals Havn
Søren Gade (V) i dialog med Hirtshals Havn omkring havneloven, jyllandskorridoren og jernbanekapacitet
Mandag den 20. februar lagde folketingsmedlem og gruppeformand Søren Gade (V) vejen forbi Hirtshals Havn. Det var Hirtshals Havn, der havde inviteret til besøget. Søren Gades besøg på Hirtshals Havn var en god anledning til at drøfte de danske havnes rammebetingelser og mulighederne for fortsat at skabe vækst i Nordjylland.
Hirtshals Havn havde til mødet sat en række aktuelle temaer på dagsordenen. Temaer som har betydning for havnenes - og især de nordjyske havnes - rolle som vækstmotorer.
Mandag den 20. februar lagde folketingsmedlem og gruppeformand Søren Gade (V) vejen forbi Hirtshals Havn. Det var Hirtshals Havn, der havde inviteret til besøget. Søren Gades besøg på Hirtshals Havn var en god anledning til at drøfte de danske havnes rammebetingelser og mulighederne for fortsat at skabe vækst i Nordjylland.
Hirtshals Havn havde til mødet sat en række aktuelle temaer på dagsordenen. Temaer som har betydning for havnenes - og især de nordjyske havnes - rolle som vækstmotorer.
Jyllandskorridoren
Det er vigtigt, at Jyllandskorridoren bliver betragtet i en skandinavisk sammenhæng, og ikke blot som en intern jysk forbindelse. Jyllandskorridoren er den skandinaviske korridor, der forbinder Skandinavien med Centraleuropa, og samtidig er den forbindelsen mellem Jylland, hvor 75 % af al produktion i Danmark foregår, og eksportmarkederne i den resterende del af Europa. Det er derfor helt centralt, at Jyllandskorridoren kan tilbyde transportsektoren den nødvendige sikkerhed som en effektiv og troværdig transportkanal, der har tilstrækkelig kapacitet til at forbinde Norge, Sverige og Jylland med Centraleuropa. Sikkerheden for at uheld og driftsproblemer ikke lukker motorvej og jernbane i kortere eller længere tid er alt afgørende for den fortsat udvikling og vækst i Skandinavien og Jylland. Tilsvarende skal kapacitetsudfordringerne på dele af Jyllandskorridoren løses for at bevare Jyllandskorridoren som en attraktiv forbindelse.
Det er vigtigt, at Jyllandskorridoren bliver betragtet i en skandinavisk sammenhæng, og ikke blot som en intern jysk forbindelse. Jyllandskorridoren er den skandinaviske korridor, der forbinder Skandinavien med Centraleuropa, og samtidig er den forbindelsen mellem Jylland, hvor 75 % af al produktion i Danmark foregår, og eksportmarkederne i den resterende del af Europa. Det er derfor helt centralt, at Jyllandskorridoren kan tilbyde transportsektoren den nødvendige sikkerhed som en effektiv og troværdig transportkanal, der har tilstrækkelig kapacitet til at forbinde Norge, Sverige og Jylland med Centraleuropa. Sikkerheden for at uheld og driftsproblemer ikke lukker motorvej og jernbane i kortere eller længere tid er alt afgørende for den fortsat udvikling og vækst i Skandinavien og Jylland. Tilsvarende skal kapacitetsudfordringerne på dele af Jyllandskorridoren løses for at bevare Jyllandskorridoren som en attraktiv forbindelse.
Oprensning
Havnene - og særligt havnene på den jyske vestkyst - bruger betydelige ressourcer på løbende at få tilladelse til at dumpe det sand, der oprenses i indsejlingerne til havnene, hvor det samler sig som følge af kysterosion. Oprenser hav-nene ikke og fjerner sandet fra indsejlingerne, vil havnene lukke inden for kort tid, og derfor skal havnene have lov til at dumpe det sand, der oprenses fra indsejlingerne, på havbunden eller på stranden. Det administrative bureaukrati for at havnene kan få tilladelse til at dumpe det rene sand er imidlertid betydeligt hos både staten og havnene. Derfor ønsker Hirtshals Havn en ny ordning, der giver havnene en permanent tilladelse til at dumpe sandet, der samtidig kombineres med et krav om dokumentation for at sandet er rent.
Havnene - og særligt havnene på den jyske vestkyst - bruger betydelige ressourcer på løbende at få tilladelse til at dumpe det sand, der oprenses i indsejlingerne til havnene, hvor det samler sig som følge af kysterosion. Oprenser hav-nene ikke og fjerner sandet fra indsejlingerne, vil havnene lukke inden for kort tid, og derfor skal havnene have lov til at dumpe det sand, der oprenses fra indsejlingerne, på havbunden eller på stranden. Det administrative bureaukrati for at havnene kan få tilladelse til at dumpe det rene sand er imidlertid betydeligt hos både staten og havnene. Derfor ønsker Hirtshals Havn en ny ordning, der giver havnene en permanent tilladelse til at dumpe sandet, der samtidig kombineres med et krav om dokumentation for at sandet er rent.
Jernbanekapacitet
Skal målsætningerne om at få mere gods flyttet fra vej til jernbane opfyldes, er det nødvendigt, at kapaciteten på jern-banenettet er tilstrækkelig til at kunne håndtere såvel persontog som godstog på hele strækningen fra Hirtshals til den dansk-tyske-grænse. Det er således centralt, at jernbanekapaciteten bliver forbedret på de strækninger, hvor der i dag er udfordringer. Mellem Ålborg og Hirtshals er jernbanen kun enkeltsporet, hvilket giver godsbaneoperatørerne udfordringer med at få godstog igennem i dagtimerne. En udmøntning af de politiske målsætninger vil kræve investeringer i jernbanen i Nordjylland, herunder dobbeltspor og elektrificering inden 2030.
Skal målsætningerne om at få mere gods flyttet fra vej til jernbane opfyldes, er det nødvendigt, at kapaciteten på jern-banenettet er tilstrækkelig til at kunne håndtere såvel persontog som godstog på hele strækningen fra Hirtshals til den dansk-tyske-grænse. Det er således centralt, at jernbanekapaciteten bliver forbedret på de strækninger, hvor der i dag er udfordringer. Mellem Ålborg og Hirtshals er jernbanen kun enkeltsporet, hvilket giver godsbaneoperatørerne udfordringer med at få godstog igennem i dagtimerne. En udmøntning af de politiske målsætninger vil kræve investeringer i jernbanen i Nordjylland, herunder dobbeltspor og elektrificering inden 2030.
Havneloven
Havneloven oplever i øjeblikket stor bevågenhed, da den står over for en større modernisering. Imidlertid kunne en lille, men væsentlig ændring af loven give de enkelte havne sikkerhed for kontinuitet og fremsynethed i bestyrelsesarbejdet. Dette har betydning i forhold til den fortsatte udvikling i havnesektoren. Havnebestyrelsernes funktionsperiode er i dag bundet til byrådenes valgperiode, og dermed kan havnene miste kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet i forbindelse med et kommunalvalg, hvis hele bestyrelsen udskiftes, og dermed kan havnene miste fremdrift i et halvt til helt år, indtil en ny bestyrelse er blevet fortrolig med opgaven. Hirtshals Havn finder derfor, at det vil styrke havnesektoren, såfremt rammebetingelserne i forhold til havnebestyrelserne ligner de vilkår der gælder for private virksomheder.
Havneloven oplever i øjeblikket stor bevågenhed, da den står over for en større modernisering. Imidlertid kunne en lille, men væsentlig ændring af loven give de enkelte havne sikkerhed for kontinuitet og fremsynethed i bestyrelsesarbejdet. Dette har betydning i forhold til den fortsatte udvikling i havnesektoren. Havnebestyrelsernes funktionsperiode er i dag bundet til byrådenes valgperiode, og dermed kan havnene miste kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet i forbindelse med et kommunalvalg, hvis hele bestyrelsen udskiftes, og dermed kan havnene miste fremdrift i et halvt til helt år, indtil en ny bestyrelse er blevet fortrolig med opgaven. Hirtshals Havn finder derfor, at det vil styrke havnesektoren, såfremt rammebetingelserne i forhold til havnebestyrelserne ligner de vilkår der gælder for private virksomheder.