Søg
Søg

Politiske holdninger


Hirtshals Havn arbejder til stadighed for at forbedre rammebetingelserne for de danske havne og for de erhverv, der er afhængige af havnene. Derfor deltager havnen også i den offentlige debat omkring temaer, der er relevante for at sikre havnenes erhvervsmæssige muligheder, og temaer der kan sikre, at Danmark står stærkere i den internationale konkurrence.

Hirtshals Havn præsenterer her de temaer, som havnen aktuelt arbejder på at ændre, så havnenes rammebetingelser giver havnene muligheder for at bidrage til den vækstskabelse, som samfundet bygger på.

Bestyrelsesreglerne i Lov om havne
Der er et stigende fokus på, at havnene i Danmark skal ledes og drives ud fra et forretningsmæssigt perspektiv, og samtidig foreskriver havneloven, at bestyrelserne ved havnene skal honoreres på basis af statstjenestemænds lønningstariffer samt at bestyrelsernes funktionsperiode skal følge byrådenes valgperioder.

Det synes at være passende og hensigtsmæssigt, at havnenes ejere - kommunerne - kan fastsætte honoreringen af bestyrelsesmedlemmerne, så denne kan afspejle målsætningerne med den enkelte havn og de ledelsesmæssige krav og forventninger, der stilles fra ejerne til bestyrelsesmedlemmerne. Yderligere bør havnebestyrelsernes funktionsperiode frigøres fra byrådenes valgperioder for at sikre kontinuitet, stringens og kompetencetilpasning i ledelsen og udviklingen af havnene.

Klaptilladelser
En række af havnene i Danmark, og særligt havnene på den jyske vestkyst har behov for løbende oprensning i indsejlinger og sejlrender. Såfremt havnene ikke renser op, vil indsejlingerne sande til og havnene må dermed lukke, da skibene ikke kan sejle ind på grund af for lille vanddybde. Dermed dør de lokale erhvervscentre og vækstskabere.

For at kunne rense op i indsejlinger og sejlrender, skal havnene løbende søge om klaptilladelser hos Naturstyrelsen, der typisk giver tilladelserne gældende for perioder af to år. Havnene og staten anvender væsentlige ressourcer på at fremsende, behandle og give klaptilladelser, og tilladelsesprocessen kan have en varighed af op mod to år, hvorfor der i praksis er tale om en vedvarende proces. Konsekvensen er et væsentligt ressourcespild, da tilladelserne nødvendigvis skal gives, hvis ikke samfundet skal miste de havne, som ikke får tilladelse.

Hirtshals Havn finder det hensigtsmæssigt, at havnene gives en permanent klaptilladelse mod, at havnene én gang årligt indsender analyseresultater af det materiale, der oprenses fra indsejlinger og sejlrender. På denne måde elimineres et væsentligt ressourcespild i havnenes administrationer og hos Naturstyrelsen, samtidig med, at der opnås en løbende og kontinuerlig vurdering af det materiale, der oprenses og klappes.

Salg af bygninger på lejet grund
Nogle havne har i dag bundet kapital i bygninger, som havnene ikke kan sælge og dermed frigøre den bundne kapital til andre og mere relevante formål.

Salget af bygningerne forhindres i praksis af Tinglysningslovens §§ 10 og 19, der ikke gør det muligt at sælge bygninger uden at den matrikel, hvorpå bygningen ligger tilsvarende sælges med, da bygning og areal ikke kan skilles ad i tingblade.

Dermed er havnene forhindrede i at fokusere på udvikling, men må enten nedrive anvendelige bygninger eller fungere som bygningsudlejere frem for som havne.

Salg af bygninger og overførsel af bygningerne til sædvanlig "bygning på lejet grund", som er almindeligt på havnene, bør kunne gøres muligt med henblik på at få ryddet op i havnenes bygningsmasser og tilsikre en kommerciel drift af havnene. Der er behov for at havnene i en begrænset tidsperiode gives dispensation i forhold til Tinglysningsloven til at sælge bygninger til et ejendomsselskab, hvorfra de efterfølgende kan videresælges. Det har tidligere været muligt i forhold til udskilningen af Banedanmark og i forbindelse med ændringerne på Christiania.

Jernbanekapaciteten i Vendsyssel
EU-Kommissionen har udpeget Jyllandskorridoren som en prioriteret korridor i Europa, og som den del af TEN-T-hovednettet, der udgør forbindelsen mellem det europæiske kontinent og Norges hovedstad Oslo.

TEN-T-hovednetkorridoren gennem Jylland og Jyllandskorridoren er ikke kun en national forbindelse, men også en korridor af europæisk betydning, der sikrer forbindelsen mellem Norge og EU. Dette betyder, at jernbanen nord/syd gennem Jylland må have den nødvendige kapacitet og en sikkerhed for at forbindelsen opretholdes, selv i tilfælde af ikke-tilsigtede hændelser. Korridoren må have et troværdighedsniveau, der sikrer fastholdelse og vækst i de transporter, der optimalt kan anvende korridoren.

Konsekvensen af, at der skal være sikkerhed for, at Jyllandskorridoren kan opretholde sin funktionalitet (også i tilfælde af afsporinger, kollisioner mellem tog eller påsejlinger af broer) må være, at jernbanen er tosporet mellem havnene i Hirtshals og Frederikshavn og grænsen mellem Danmark og Tyskland.

Kravet til opretholdelse af jernbanekorridoren er, at jernbanen får to spor nord for Aalborg, hvilket også omfatter behovet for, at den eksisterende jernbanebro over Limfjorden suppleres med en ny parallel bro.


 

Tredje Limfjordsforbindelse
Jyllandskorridoren er af EU-Kommissionen udpeget som en prioriteret korridor i Europa og som den del af TEN-T-hovednettet, der udgør forbindelsen det europæiske kontinent og Norges hovedstad; Oslo.

TEN-T-hovednetkorridoren gennem Jylland og Jyllandskorridoren er ikke udelukkende en national forbindelse, men også en korridor af europæisk betydning, der sikrer forbindelsen mellem Norge og EU. Dermed følger også, at motorvejsnettet gennem Jylland skal være karakteriseret ved en sikkerhed for opretholdelse af trafikken, der betyder, at Norge ikke bliver afskåret fra det europæiske kontinent som konsekvens af uheld og kritisk havari.

Limfjordsforbindelsen er derfor ikke kun en forbindelse af primær lokal eller regional betydning, men af europæiske betydning. Derfor skal der etableres en 3. Limfjordsforbindelse, der supplerer de eksisterende limfjordskrydsninger og som skaber en kvalificeret sikkerhed for at korridoren gennem Jylland til enhver tid kan opretholdes.

Elektrificering af jernbanen
Jernbanen mellem Hirtshals Havn og den dansk/tyske grænse er en del af det europæiske TEN-T-hovednet, og er dermed en korridor, som af EU-Kommissionen er prioriteret i den europæiske infrastruktur.

Med udpegningen af jernbanestrækninger til TEN-T-hovednettet er medlemsstaterne blevet forpligtede til at sikre, at de udpegede strækninger opfylder en defineret standard. Dette betyder, at jernbanestrækningen mellem Hirtshals Havn og den dansk/tyske grænse skal være elektrificeret senest i 2030.

Det bør være statens pligt at sikre, at TEN-T-korridoren opfylder de stillede krav, og dermed at hele jernbanestrækningen på TEN-T-hovednettet i Jylland er elektrificeret senest i 2030.

Fritagelse for betaling af affaldsafgift på opfisket affald
Alle havne er i henhold til regelsæt fra de internationale maritime organisation IMO forpligtede til uden betaling fra skibene at modtage driftsaffald fra de skibe, der anløber havnene. Dette opfylder alle danske havne ud fra sund samfundsmæssig holdning om, at havnene også skal bidrage til renholdelse af verdenshavene.

I Danmark er situationen imidlertid den, at havnene udover udgifterne til at indsamle og bortskaffe det affald, der bringes i land af skibene, også skal betale affaldsafgift til staten for affaldet.

Det grundlæggende internationale princip siger, at forureneren betaler for bortskaffelsen, og det er en udgift som havnene pålægges at betale, og yderligere skal havnene betale affaldsafgift. Dette synes at være ubalanceret, da havnene ikke bør straffes for at udføre den samfundspligt, som havnene på fornuftig vis er pålagt.

Havnene bør, for ikke at skulle betale en uretmæssig afgift, blive fritaget for at betale affaldsafgift af driftsaffald der afleveres af skibe.


 
sitelist.html