Søg
Søg

Offshore service


I 2011 gik Hirtshals Havn sammen med en række virksomheder med kompetencer og erfaringer inden for offshore ind på markedet for servicering og reparation af offshore-enheder.

Hirtshals Havn har faciliteter, der danner rammen om servicering, reparation og renovering af offshore-enheder. Offshore-enheder placeres inderst i et havnebassin, så arbejdet på enhederne kan foregå uden gener fra havnens anden trafik. Fortøjningsmulighederne omkring Østbassin 2, hvor offshore-enhed normalt bliver placeret, giver mulighed for håndtering af både flydende enheder og jack up enheder. Ligeledes er der installationer til etablering af kontorby, kantiner og værksteder.

Referencer:
  • 2016 "Atlantic Amsterdam" i Hirtshals for klassificering
  • 2015 "Atlantic Esbjerg" i Hirtshals for klassificering
  • 2012 "Mærsk Giant" i Hirtshals for renovering og levetidsforlængelse.
  • 2011 "Maersk Guardian" i Hirtshals for renovering og levetidsforlængelse



Faktaboks - faciliteter og tekniske forhold

Bredde i indsejling:
150 meter
Dybde i indsejling:
10,5 meter
Dybde ved kajkant:
10,5 meter
Afstand rig til kajkant:
2-3 meter
Max kajbelastning:
5 ton/m²
Vejrforhold:
For information omkring vejrforhold, se Vejret på havnen
Tidevand:
+/- 30 cm
Strømforhold:
1 knob
Sigtbarhed for dykker:
0,1-0,5 meter
Isforhold:
Isfri hele året
Kranassistance:
Mulighed for brug af 200 tons mobilkran på en strækning af Sildekajen.
Der er restriktioner i forhold til brug af kran på Tværkajen.
Afspærret arbejdsområde:
Ja
Internet:
25/25 mbit
Elforsyning:
200 AmP
Støjbegrænsning:
70db 24/7
Miljøforhold:
Midlertidig miljøgodkendelse skal søges ved Hjørring Kommune
Afstand til lufthavn:
Aalborg 69 km og Sindal 26 km.

Hirtshals Havn dækker sammen med virksomhederne på og omkring havnen samt eksterne forretningspartnere et bredt felt af offshore-kompetencer. Virksomhederne besidder de nødvendige certifikater og tilladelser til at arbejder på offshore enheder, og har kompetencer indenfor smede- og maskinarbejde, maling, coating og dokumentation.

Hirtshals Havn er ligeledes medlem af offshore-netværket Offshore Base Scandinavia, som har til opgave at synliggøre offshore-kompetencerne i Nordjylland.
 
sitelist.html