Søg
Søg

Seawell Hirtshals ser fremad mod fortsat vækst


Uden at mange lægger mærke til det, så vokser lakseaktiviteterne i Hirtshals, og seneste har Seawell Hirtshals udvidet produktionsfaciliteter, så virksomheden i dag producerer 35 tons dagligt endnu inden produktionskapaciteten er udnytte fuldt ud.



Seawell Hirtshals har over 2016 og starten af 2017 udvidet virksomhedens produktionsfaciliteter og har netop installeret to nye produktionslinjer, så Seawell Hirtshals nu kan levere blandt andet hele laksesider såvel som vakuumpakkede portionsudskæringer.

Med et klart fokus på foodservicemarkedet og en produktion baseret på laks fra Færøerne og Norge er virksomhedens strategiske målsætninger for den fremtidige udvikling helt præcis, og direktør Peter Bidstrup ved Seawell Hirtshals præcisere dette:
- Vi er i Seawell Hirtshals klar til yderligere vækst baseret på de markeder vi til stadighed arbejder på at udvikle. De eneste væsentlige udfordringer jeg på nuværende tidspunkt ser i forhold til yderligere vækst og udvidelser af produktionen er mulighederne for at skaffe kvalificerede medarbejdere i vores område samt at få tilladelser til at udnytte de udvidelsesmuligheder vi har rundt omkring vores nuværende bygninger. Markedspotentialerne for Seawell Hirtshals er helt tydelige, men vores udfordringer ligger på helt andre parametre.

Hirtshals er i dag rammen om Danmarks største klynge af laksevirksomheder, og med udvidelsen hos Seawell Hirtshals er denne position kun blevet styrket. Udviklingen forventes at fortsætte over de nærmeste år, og dermed vil Hirtshals' position som centrum for lakseproduktionen i Danmark blive yderligere befæstet.



 
sitelist.html