Søg
Søg

Rederiet Nor Lines øger frekvensen fra Hirtshals Havn


Det norske rederi Nor Lines øger frekvensen på Hirtshals Havn, og anløber nu havnen to gange om ugen i stedet for én. Nor Lines anløber normalt havnen hver mandag med skibene M/V Cometa og M/V Tananger, som går i 2 ugers skift. På grund af øgede godsmængder ud af Hirtshals anløber Nor Lines nu Hirtshals Havn både mandag og torsdag.



Det er den gamle torsdagsruten, som nu bliver genoplivet på Hirtshals Havn. Ruten besejles af de tre fartøjer M/V Green Ice, M/V Nord Jarl og M/V Nord Kinn, som går i 3 ugers skift og sejler mellem Holland, Tysk, Norge og nu også Danmark. Alle de nye fartøjerne er sideportskibe med en længde på ca. 85 meter, og fuld frysekapacitet og kraner til håndteringen af forskellige godstyper.



Poul Thomsen, speditør ved North Atlantic Shipping og agent for Nor Lines i Hirtshals, siger:
- Bortset fra gods til og fra Hirtshals, så benytter Nor Lines også Hirtshals til besætningsskift, proviantering, bunkring og diverse reparationer af skibene. Sidst på året forventes Nor Lines to nye gasdrevne skibe at blive sat i rute. Skibene, som hedder "Kvitbjørn" og " Kvitnos" er under bygning i Kina. Der er dog endnu ikke besluttet hvilken rute de to nye LNG-skibe skal besejle.



Nor Lines A/S er en af de største operatører af godstransport langs Europas nordligste kystlinjer, og rederiet har opereret i Hirtshals i snart 30 år. Hirtshals Havns unikke geografiske placering i forhold til Norge og Vesteuropa giver gode forudsætninger for samarbejdet mellem havn og rederi, og håndtering af transporter til og fra landene i både Nordatlanten og Europa.



 
sitelist.html