You need to upgrade your Flash Player
|
Hirtshals er en betydelig aktør inden for det pelagiske fiskeri. Der er etableret et pelagisk center, hvor losning og omsætning af sild og makrel er koncentreret. Det pelagiske center har kajer med vanddybder på indtil 9,5 meter, lossetårne med god vandseparation samt en hal særligt indrettet til auktionering af matjessild. Den fede matjessild landes i sæsonen fra maj til juli, og er bestemt for det hollandske marked. |