Til forsiden

Besejlingsoplysninger

English   Sitemap   Print   Søg
Vejrforhold
Oplysninger om øjeblikkelige vind-, bølge- og vandstandsforhold kan indhentes ved opkald til Hirtshals Havn på VHF kanal 16 eller se "
Vejret" på denne hjemmeside.

Havnen
Hirtshals havn består af følgende bassiner:

  • Forhavnsbassin
  • Vestbassin
  • Mellembassin 1
  • Mellembassin 2
  • Mellembassin 3
  • Østbassin 1
  • Østbassin 2 – I bassinet ligger en flydedok

Indsejlingen
Indsejlingen til Hirtshals Havn er afmærket på følgende måde:
Ca. 0,5 sm NNØ for dækmolens hoved er udlagt en rød lysbøje og en gul bølgemåler. NØ herfor er udlagt en gul lysbøje som markeringsbøje for bølgemåleren.
Ca. 0,2 sm NNV for dækmolens hoved og cirka 0,3 sm NV for dækmolens hoved er udlagt to grønne lysbøjer.

Fyrlinie
Fyrlinien i indsejlingen til Hirtshals Havn ligger i retning 166º. Ledefyrene er forsynet med rødmalede trekanttopbetegnelser, der om natten fremstår som lysende trekanter.

I øvrigt henvises til officielle lodshåndbøger.


Tågesignal
Ved dårlig sigt udsendes tågesignal fra dækmolens hoved.

Tågesignal gives med en tone hvert 15. sekund.

Vandstand
Forskellen mellem middel-springtids lavvande og middel-springtids højvande er normalt 0,3 meter.

Vestlige storme kan give indtil 1,5 meter højvande og østlige storme kan give indtil 1,0 meter lavvande.

Højvandskonstant til London Bridge: +2 timer 11 minutter.

Strøm
Strømmen på tværs af indsejlingen til havnen er vindbestemte. Strømmen løber hyppigst og stærkest fra vest mod øst og kan i særlige situationer blive over 3 knob.
Retningsgivende kan oplyses at:

  • vinde fra retninger mellem 020º og 180º giver vestgående strøm
  • vinde fra retninger mellem 200º og 360º giver østgående strøm

Ændrede bundforhold kan give anledning til uforudsigelige og vanskelige strøm- og bølgeforhold.


Besejling
Havnen kan besejles dag og nat.

Havnen er isfri.

Efter storme aflejres sand, der er eroderet på den jyske vestkyst og nordvestkyst, i indsejlingen. Indsejlingen er uddybet til overdybde, og tilsandingen vil derfor kun i ekstreme situationer medføre besejlingsproblemer, og da af kort varighed. I tilfælde af besejlingsproblemer vil havnevagten automatisk oplyse herom i forbindelse med anløb af havnen.

Skibe bør forinden anløb kontakte Hirtshals Havn på VHF kanal 16 for oplysning om vind-, vejr- og bølgeforhold, samt trafiksituationen.

Skibsstørrelser
Størrelsen af de største skib, der kan besejle havnen, er afhængig af de øjeblikkelige vind-, strøm- og bølgeforhold, samt vandstanden og dybdeforholdene.

Størrelsen af de største skibe, der kan besejle havnen er afhængig af skibstypen. Således vil havnen kunne besejles af færger, der er større end eksempelvist containerskibe.

Under normale forhold besejles havnen af færger med en længde på over 200 meter og dybgang ca. 7,0 meter.

Vurderes det relevant, kan havnen foranledige gennemført besejlingssimuleringer.

     

sitelist.html