Maritim Service

 
Med et oprindeligt udgangspunkt i servicering af fiskeflåden, er servicesektoren på havnen i dag en veludviklet klynge af virksomheder, der dækker alle grene af den maritime service.

Servicevirksomhederne på Hirtshals Havn tilbyder kvalificeret og kompetent service til alle typer fartøjer og skibe, såsom supplyfartøjer til oliesektoren, fiskefartøjer, fragtskibe, flådefartøjer og færger.

Klyngen af servicevirksomheder tilbyder samtlige fagspecialer som skibe og fartøjer efterspørger i forbindelse med vedligeholdelse, reparationer og ombygninger; herunder skibselektronik, smede, maling og skibstømrere.

Ud over den maritime service, som er rettet mod servicering af skibe og fartøjer, er der på Hirtshals Havn også vodbindere, sejlmager, olieselskaber og andre forsyningsvirksomheder.

Som supplement til den maritime service har MarineShaft specialkompetencer inden for akselopretning og opretning af rorstammer. Tilsvarende findes der på havnen virksomheder, der er specialister inden for skibsisolering, coating og opbygning af specialfendre på skibe. Desuden tilbyder MarineService blandt andet skibsservice, mobil maskinering og reparation af køle/fryseanlæg.

I havnen er installeret en overdækket flydedok med en løftekapacitet på op til 2.800 tons. Den overdækkede flydedok gør det muligt at foretage arbejde på fartøjer uafhængigt af de aktuelle vejrforhold, hvilket gør det muligt at overholde tidsfrister. Hirtshals Yard ejer og driver flydedokken.

På havnen findes også to beddingsanlæg - et mindre til servicering af mindre fiske- og fritidsfartøjer, og et større beddingsanlæg med 4 beddingsspor og en løftekapacitet på op til 600 tons. Beddingsanlæggene drives af henholdsvis Skibstømren og Vestkajens Maskinværksted.

Med udgangspunkt I Hirtshals' gode placering tæt på Norge, og da der allerede serviceres en del norske fartøjer i Hirtshals, har en klynge af servicevirksomheder i 2012 dannet netværket "Repair4Norway", der samarbejder om et styrket fokus på at udføre serviceopgaver for den maritime sektor i Norge.

Servicevirksomhederne på Hirtshals Havn er samlet i Hirtshals Service Group, der varetager virksomhedernes fælles interesser og markedsfører klyngens kompetencer.




Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
13. august 2013
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html