Affald og slopolie

 
Havne har pligt til at afhente driftsaffald fra de skibe, der anløber havnene. Driftsaffaldet er det affald, der er produceret af skibet og dets besætning siden seneste anløb af en havn.

På Hirtshals Havn er det en af vores målsætninger, at havnen til enhver tid fremstår ren og indbydende for vores samarbejdspartnere og de der bruger havnen. Vi indsamler derfor affald på havneområdet på alle hverdage, og en weekendvagt sørger for, at affald ikke kommer til at ligge på kajerne i havnen.

På kajerne er der placeret affaldsstationer, hvor kabysaffald, olieaffald og brandbart affald kan afleveres i særskilte containere. Hirtshals Havn sørger for at affaldscontainerne bliver tømt, lige som havnen indsamler det affald der måtte ligge andre steder på havnen.

Havnen sætter pris på, at stadig flere brugere af havnen tager direkte kontakt til havnevagten i forbindelse med aflevering af affald, da effektiviserer arbejdsgangene for både brugerne af havnen og havnen.

Virksomheder der udfører reparationer på skibe samt vedligehold af trawl og øvrige fiskeredskaber er selv pligtige til at bortskaffe affald der måtte fremkomme i forbindelse med udførelsen af arbejdet.

Hirtshals Havn er gerne behjælpelig med bortskaffelse af lastaffald, trawl og fiskeredskaber samt affald fra reparationer. For denne service opkræves et gebyr svarende til den udgift havnen har til afhentningen og bortskaffelsen af affaldet.

Hirtshals Havn afhenter også olierester og slopolie ved de skibe, der anmoder her om. Havnen har lukkede kar og tankvogne specielt konstruerede til afhentning af slopolie og olierester . På anmodning fra skibet udfylder havnevagten naturligvis skibets oliejournal.

Håndtering af affald og regler for affaldshåndtering er beskrevet i Hirtshals Havns affaldshåndteringsplan, ligesom havnevagten kan kontaktes på VHF kanal 16 og 12 eller på telefon +45 98 94 14 22 for besvarelse af eventuelle spørgsmål.




Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
25. maj 2013
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html