958_hh_generelt

Besejlingsoplysninger

 

Vejrforhold
Oplysninger om de aktuelle vind-, bølge- og vandstandsforhold ved Hirtshals Havn kan indhentes ved opkald til Hirtshals Havn på VHF kanal 12 og 16 eller se "Vejret på Hirtshals Havn".

Havnen
Hirtshals Havn består af følgende bassiner:

 

  • Forhavnsbassin - inklusiv Containerkajen og Færgeleje 3 
  • Vesthavnsbassin - inklusiv beddingsanlæg
  • Mellembassin 1 - Norgeskajen og Færgeleje 1
  • Mellembassin 2 - Auktionsbassin
  • Mellembassin 3 - Jollehavn
  • Østbassin 1 - ved indsejlingen til bassinet ligger Færgeleje 2
  • Østbassin 2 - ved indsejlingen til bassinet ligger en flydedok

 

Indsejlingen
Indsejlingen til Hirtshals Havn er afmærket på følgende måde:
  • Ca. 0,5 sm NNØ for dækmolens hoved er udlagt en rød lysbøje og en gul bølgemåler. NØ herfor er udlagt en gul lysbøje som markeringsbøje for bølgemåleren.
  • Ca. 0,2 sm NNV for dækmolens hoved og cirka 0,3 sm NV for dækmolens hoved er udlagt to grønne lysbøjer.


Fyrlinie
Fyrlinien i indsejlingen til Hirtshals Havn ligger i retning 166°. Ledefyrene er forsynet med rødmalede trekanttopbetegnelser, der om natten fremstår som lysende trekanter.

I øvrigt henvises til officielle lodshåndbøger.

Tågesignal
Ved dårlig sigt udsendes tågesignal fra dækmolens hoved.

Tågesignal gives med en tone hvert 15. sekund.

Vandstand
Forskellen mellem middel-springtids lavvande og middel-springtids højvande er normalt 0,3 meter.

Vestlige storme kan give indtil 1,5 meter højvande og østlige storme kan give indtil 1,0 meter lavvande.

Højvandskonstant til London Bridge: +2 timer 11 minutter.

Strøm
Strømmen på tværs af indsejlingen til havnen er vindbestemt. Strømmen løber hyppigst og stærkest fra vest mod øst og kan i særlige situationer blive over 3 knob.
Retningsgivende kan oplyses at:
  • vinde fra retninger mellem 020° og 180° giver vestgående strøm.
  • vinde fra retninger mellem 200° og 360° giver østgående strøm.

Ændrede bundforhold kan give anledning til uforudsigelige og vanskelige strøm- og bølgeforhold.

Besejling
Havnen kan besejles dag og nat.

Havnen er isfri.

Efter storme aflejres sand, der er eroderet på den jyske vestkyst og nordvestkyst, i indsejlingen. Indsejlingen er uddybet til overdybde, og tilsandingen vil derfor kun i ekstreme situationer medføre besejlingsproblemer, og da af kort varighed. I tilfælde af besejlingsproblemer vil havnevagten automatisk oplyse herom i forbindelse med anløb af havnen.

Skibe bør forinden anløb kontakte Hirtshals Havn på VHF kanal 16 for oplysning om vind-, vejr- og bølgeforhold, samt trafiksituationen.

Skibsstørrelser
Størrelsen på de største skibe, der kan besejle havnen er afhængig af skibstypen. Således vil havnen kunne besejles af færger, der er større end eksempelvist containerskibe.

Under normale forhold besejles havnen af færger med længder på over 200 meter og dybgang ca. 7,0 meter.

De øjeblikkelige vind-, strøm- og bølgeforhold, samt vandstanden og dybdeforholdene vil have en direkte indflydelse på størrelsen af de største skibe, der aktuelt kan besejle havnen.

Vurderes det relevant, kan havnen foranledige gennemført besejlingssimuleringer.




Havnekort
Klik på publikationen for at se kort over Hirtshals Havn 




Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
15. april 2015
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html