Profil 9 - Smyril Line

 
Nyd sejlturen over Nordatlanten

- Ferien begynder, når du går ombord på færgen MS Norröna i Hirtshals. Sejladsen over Nordatlanten til Island og Færøerne er i sig selv en stor oplevelse. Rejsen har samme varighed som en køretur til Sydeuropa, men har den fordel, at du slipper for bilkøerne og kan nyde ferien fra den første dag, bemærker markedschef Karina Svane fra Smyril Line.

I 2012 flyttede Smyril Line sit skandinaviske kontor i Danmark til Hirtshals. Rederiets primære arbejdsområder er skibstransport og fragt til Island og Færøerne. Fra kontoret i Hirtshals sælger de ansatte ferierejser og skibstransport med færgen MS Norröna til de to nordatlantiske øer. Der er 4 faste medarbejdere på kontoret og 2 konsulenter i henholdsvis Norge og Sverige.

- Vores kunder er først og fremmest voksne par over 50 år. De søger store oplevelsesindtryk, og dem finder de i høj grad på vores rejser til de nordatlantiske øer. Island byder på en alsidig og storslået natur med både svovlmarker, lavaørkener, gletsjere og gejsere, mens Færøerne med sine 18 klippe-øer byder på verdens reneste luft og et rigt dyreliv. Lonely Planet har kåret Island blandt verdens 10 bedste rejsedestinationer i 2013, ligesom National Geographic har kåret Færøerne blandt verdens mest attraktive ø-destinationer.

- Vi har i 2013 stor efterspørgsel på vores 7-dages krydstogt, hvor MS Norröna som den eneste krydser Nordatlanten i vikingernes oprindelige sejlrute til Island og Færøerne. Vi sejler langs de norske kyster og kommer tæt forbi Shetlandsøerne. Du overnatter på MS Norröna under hele rejsen, og kommer i land på både Island og Færøerne.

MS Norröna blev i 2012 kåret af Danish Travel Award som blandt de 3 bedste passagerrederier og størstedelen af besætningen på MS Norröna er skandinavisk.

- Som passager bliver du mødt af medarbejdere, der forstår, hvad du siger, og som kan svare på dine spørgsmål. Det samme gælder på kontoret i Hirtshals, hvor de ansatte selv tager turen med færgen til både Island og Færøerne, for at kunne rådgive de rejsende bedst muligt.

Gode udviklingsmuligheder
Karina Svane ser et stort udviklingspotentiale for Smyril Line i Hirtshals.

- Der ligger helt sikkert muligheder for os på nærmarkederne, blandt andet det sydsvenske og sydnorske marked. De norske færger ligger til kaj få hundrede meter fra MS Norröna i Hirtshals og de svenske blot 45 km fra Hirtshals. Det betyder, at de skandinaviske kunder nemt kan komme videre til og fra Island og Færøerne fra Hirtshals.

- Jeg ser yderligere et potentiale for handelslivet i Hirtshals i kraft af det meget store antal danske og udenlandske kør-selv-rejsende, der kører til og fra Hirtshals over hele året. Det er vigtigt, at handelslivet forstår at tænke langsigtet og turiststrategisk, så Hirtshals kan få større udbytte af det kommercielle potentiale, der ligger i de mange tusinde gennemrejsende.

www.smyrilline.dk




Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
31. oktober 2013
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html