Profil 6 - Agathon on spot

 
Service betyder alt i dag

- Norge er vores opland i kraft af de mange færger, der ligger til i Hirtshals. Samtidig er nordmændene meget positive overfor service og priser i Danmark, så her ligger et meget stort potentiale, lyder det fra direktør i Agathon on spot, Bent Agathon.

Agathon on spot flyttede i 2011 ind på Hirtshals Transport Center i et nyt værksted til service og reparation af trailere. Her ligger det 6 år gamle firma tæt på både færgerne til Norge og motorvejen sydpå. Det giver mulighed for at yde kunderne en unik service.

- De store udlejningsfirmaer stiller blot traileren her, og så klarer vi alt reparationsarbejde og service. Efterfølgende kører vi traileren ned til færgen, hvor rederiet kører den ind på bildækket og sejler den tilbage til udlejningsfirmaet på den norske vestkyst.

Rykker ud døgnet rundt
Bent Agathon startede sit firma i 2007 med en enkelt servicevogn. I dag beskæftiger virksomheden 20 medarbejdere, hvoraf de 16 er mekanikere. 

- Service betyder alt i dag. Alle værksteder kan lave bremser på en trailer, så det er på fleksibilitet og service, vi skal skille os ud. Vi har 4 servicevogne, og vi rykker ud 24 timer i døgnet, hvis en chauffør får problemer med for eksempel trailerens køleanlæg. På værkstedet har vi 4 baner på hver 32 meter til syns- og servicearbejde. Det betyder, vi også kan servicere store modulvogntog.

Alle typer arbejde på trailere
- Vi har specialiseret os i at udføre alle typer arbejde på trailere. Det betyder, at vores kunder ikke skal køre rundt til flere forskellige værksteder, for at få tingene klaret. Køretimer på vejene er i dag en vigtig økonomisk faktor for transportfirmaerne, så det drejer sig om at få klaret reparation og service så hurtigt og effektivt som muligt.

I april 2013 udvidede Agathon on spot med en ny hal til reparationer i feroplast - et meget anvendt materiale til opbygning af trailere.

www.agathononspot.dk




Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
31. oktober 2013
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html