Profil 5 - Møllers Fiskeeksport

 
Fiskeopkøberen er kundens øjne og ører

- Vi vil helst have den type kunder, der graver armen ned i kassen og tjekker fisken. Altså de aftagere, der går efter kvalitet. Kunder, der bare vil have den billigste vare, er ikke vores målgruppe, fastslår indehaver af Møllers Fiskeeksport, Finn Møller.

Møllers Fiskeeksport blev etableret i 2008 og har i dag 10 ansatte. Firmaet opkøber fisk på auktionen og sælger den videre til aftagere i hele Europa.

- Vi er kundernes øjne og ører på auktionen. Vi møder op på Hirtshals Fiskeauktion tidligt om morgenen, tjekker udbuddet af fisk og kontakter vores aftagere. På den måde får de tips om de bedste landinger, og hvilke fisk det lige denne dag er mest attraktivt at byde på, forklarer Finn Møller.

Trygt at handle på auktionen
Når vi har lavet aftalerne med kunderne, tager vi ned på auktionen og byder på fisken. Nogle kunder har på forhånd lagt sig fast på en højeste pris og andre er løbende med på telefonen.

- Jeg er lidt gammeldags, når det gælder opkøb af fisk. Når du møder op og byder på auktionen, ved du præcist, hvad du får med hjem. Det er meget betryggende, og det betyder, at vi altid kan stå inde for de varer, vi leverer videre til vores aftagere.

- Med tiden kommer vi til at kende vores kunder rigtig godt, og det gør det langt nemmere for os at købe ind til dem. Man skal lige opbygge et fælles sprog og vide, hvad den anden mener, når han sætter ord på kvaliteten af fisken.

Fisken lige uden for døren
I 2012 flyttede Møllers Fiskeeksport til et nyt og større domicil, men stadig på Hirtshals Havn.

- Vi bliver i Hirtshals, for det er her, den bedste fisk bliver landet. Ingen tvivl om det. Vi har historien med de små fartøjer og fisken lige uden for døren. Den gode fisk kommer i høj grad fra de små både, men vi har også store fartøjer, der dyrker det kystnære fiskeri og kommer ind med kvalitetsfisk.




Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
31. oktober 2013
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html