Profil 1 - Safe Ocean Service

 
Viden er vejen frem

- Vi ønsker at beholde så meget knowhow som muligt i virksomheden. I de stille perioder uddanner vi medarbejderne, i stedet for at afskedige dem. Så har vi folkene klar, når det kører.

Safe Ocean Service leverer knowhow og viden til offshore-industrien. 12 medarbejdere står klar til at rykke ud med kort varsel, når der er problemer på for eksempel en borerig. Indehaverne Chris Durhuus og Thomas Nielsen prioriterer et stabilt og godt uddannet mandskab højt.

- Heldigvis har det ikke været nødvendig at sende medarbejdere hjem her i vinter. I stedet har vi uddannet dem på forskellige kurser. Vi arbejder udelukkende med offshore og bygger lige så stille vores viden op. Det betyder, at vi har kompetencerne og et godt sammentømret hold, når der er bud efter os.

Beliggenhed i top
Norge er den største arbejdsplads for Safe Ocean Service, og beliggenheden i Hirtshals kalder indehaverne helt i top.

- Vi bor jo i baghaven til Norge. Færgerne sender hvert år 2 millioner nordmænd lige forbi vores vinduer. Vi har motorvejen sydpå og Aalborg Lufthavn med direkte afgange til både Oslo, Stavanger og Bergen. Det hele er med til at booste vores område og gøre os konkurrencedygtige.

- I Nordjylland har vi masser af dygtige håndværkere, som er parate til at arbejde offshore. Det er især unge uden børn, og folk der er fyldt 50. De har plads i hverdagen til at være hjemmefra i perioder, og dem er vi meget interesserede i at få et godt samarbejde med.

- Hirtshals Havn er en offensiv samarbejdspartner, der har hjulpet os med blandt andet vores markedsføring. Vi er sikre på, at Hirtshals vil udvikle sig rigtig meget i de kommende år. Det vil blive synligt, at her sker der noget, så vi ser lyst på fremtiden, lyder meldingen fra Chris Durhuus og Thomas Nielsen.

www.safeos.dk




Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
29. december 2016
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html