Transportudvalget i Hirtshals for at høre om den kommende godsbaneterminal

 
Torsdag den 19. juni var Transportudvalget på besøg på Hirtshals Havn for at høre om havnens udvidelsesplaner og nye godsbaneterminal. Hirtshals Havn arbejder på en udvidelse af havnen på knap omkring 250.000 m², hvilket inkludere nye erhvervsarealer, en omfartsvej og en godsbaneterminal.

Folketingets Transportudvalg havde valgt at besøge den nordjyske havn for at få et førstehåndsindtryk af udvikling og potentialer, og sammenhængen med den statslige investering i udbygning af baglandsinfrastrukturen i form af en godsbaneterminal, der er bevilliget af Togfonden.dk.



Direktør, Gert Balling, for Fjord Line gav desuden en præsentation af rederiets nye cruisefærger, som er nogle af verdens første gods- og passagerskibe til at sejle på naturgas. Ligeledes fortalte koncerndirektør for Color Line, John Juul Nielsen, om rederiets tanker omkring den nye godsbaneterminal i Hirtshals. Rederiet ser stort potentiale i terminalen og har allerede fået flere forespørgsler på brugen af den nye facilitet.

Der var stor interesse og spørgelyst fra transportudvalget, der især ønskede at høre mere om de samfundsmæssige og markedsmæssige perspektiver omkring færgernes brug af flydende naturgas (LNG). Ligeledes blev potentialet for at flytte gods fra vej til bane drøftet i forhold til infrastrukturen i Danmark og de nødvendige prioriteringer af infrastrukturinvesteringer.



Rederierne blev efterfulgt af direktør Gottfried Eymer fra en af Europas største transportkoncerner, DB Schenker, som ser et stort potentiale i den nye godsbaneterminal ved Hirtshals Havn. Transportkoncernen mener, at hvor vejtransport, jernbanetransport og søtransport tidligere har været set som konkurrenter, så er det i dag nødvendigt at kombinere dem for at få de effektive og grønne transportløsninger, som kunderne efterspørger. Der er brug for at kombinere alle transportformer, og dette vil give en konkurrencefordel, ikke kun for Hirtshals Havn, men for hele Danmark.

Som afslutning på besøget var transportudvalgt ude at se det sted, hvor anlægsarbejdet til terminalen forventes at starte om 6 måneder. Godsbaneterminalen vil blive placeret mellem Hirtshals Havn og Hirtshals Transport Center.






Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
20. juni 2014
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html