Kåring af Årets sild 2014

 
Kåringen af "Årets sild 2014" sker fredag den 9. maj på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, hvor der som noget nyt vil være åbent for deltagelse af op til 80 gæster. Kåringen af "Årets sild 2014" vil ske i en konkurrence mellem marinører fra spisesteder i Nordjylland, og i lighed med tidligere år, vil dommerne igen i 2014 være kendte personer fra det danske kultur- og erhvervsliv.



I forbindelse med afholdelsen af "Årets sild 2014" siger kok ved Nordsøen Ole Kjærsgaard Nielsen:
- Med "Årets sild" vil vi gøre mere opmærksom på sild som spise og skabe lidt liv omkring den særlige sild og sildemarinade, der skal kendetegne 2014. Sild er jo næsten indbegrebet af tradition, når vi snakker om dansk frokost. Samtidig skal vi også arbejde med fornyelse for ikke at stå stille i den tid, der var engang, og for at lade os inspirere. "Årets sild" er både tradition og fornyelse, og derfor er den vigtig for den danske frokost - også i fremtiden, og det vil vi arbejde på at fortælle over de kommende år.



Der er ingen tvivl om, at sild er en del af den danske identitet, og silden præger i særlig grad frokostbordene til påske og jul. Silden bør dog i langt højere grad sætte sit præg på vores menu til daglig, da den både er sund og varieres i smag afhængig af marinørens ønsker.

Til "Årets sild 2014" hører også "Årets bjesk 2014". Det er et makkerpar, der i medspil og modspil skal give en oplevelse, som tager udgangspunkt i autenciteten i råvarer og produktion. "Årets sild" er baseret på en gammeldagsmodnet sild, og produceres af Kattegat Seafood i Hirtshals. Tilsvarende produceres "Årets bjesk" af Arcus. "Årets bjesk" bygger på lokale traditioner og udvikles af Hirtshals Museum på basis af planter, der vokser på den yderste klit ved Hirtshals, hvor kun de stærkeste og mest livskraftige planter kan overleve.



"Årets sild 2014" og "Årets bjesk 2014" kommer i handlen lørdag den 2. august i forbindelse med Hirtshals Fiskefestival, og herefter vil det være mulig at købe dem i udvalgte butikker i Hirtshals.




Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
23. april 2014
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html