Hirtshals Havn bliver Danmarks første havn med kommercielt LNG-bunkeranlæg

 
Fjord Line etablerer sammen med Liquiline Danmarks første kommercielle LNG-bunkeranlæg på Hirtshals Havn. Der etableres i første fase et tankanlæg på 400 kubikmeter, som primært skal forsyne Fjord Lines cruisefærger, og som samtidig giver mulighed for forsyning af andre LNG-drevne skibe.

En meget tilfreds bestyrelsesformand ved Hirtshals Havn; Anker Laden-Andersen udtaler:
- Gennem længere tid har vi samarbejdet med Fjord Line omkring mulighederne for etablering bunkerfaciliteter for LNG på Hirtshals Havn, og det er derfor naturligvis glædeligt, at vi nu er nået endnu en milepæl med Fjord Lines indgåelse af aftalen med Liquiline. Med aftalen bliver det første synlig skridt taget med etablering af den første LNG-tank. Endnu mere spændende er dog de fremadrettede strategiske perspektiver, hvor Hirtshals Havn nu har førertrøjen på i forhold til at blive omdrejningspunkt for LNG i den nordlige del af Jylland. Heraf vil også følge muligheden for på sigt at blive cen-trum for udvikling af andre gasaktiviteter.



Hirtshals Havns unikke geografiske position vil tilbyde skibsfarten mulighed for at bunkre LNG uden store afvigelser fra sejlruten nord om Danmark mellem Nordsøen og Østersøen. På denne måde bliver havnen attraktiv for den fremtidige flåde af skibe, der sejler på LNG, og dermed vil den første tank på 400 kubikmeter og senere også et større tankanlæg, give nye muligheder for skibsfarten og serviceindustrien i forhold til at opbygge optimale bunker- og serviceløsninger.

Fjord Lines har ud fra Hirtshals Havn daglige afgange på færgeruter til Bergen, Stavanger og Langesund. Ruterne besejles af rederiets LNG-drevne cruisefærger M/S "Bergensfjord" og M/S "Stavangerfjord".



Direktør Gert Balling, Fjord Line Danmark siger om aftalen med Liquiline:
- Vores aftale med Liquiline er et vigtig strategisk skridt for Fjord Line. Allerførst giver det lille tankanlæg på 400 kubikmeter, som vi sætter i drift i fjerde kvartal af 2014, os mulighed for at optimere bunkringen af vores cruisefærger. Meget vigtigere er imidlertid vores planer om yderligere at udvikle LNG-faciliteterne på Hirtshals Havn, så vi samlet får en kapacitet på 10.000 kubikmeter, og dermed dels kan får en optimal fleksibilitet for så vidt angår bunkringen af vores egne cruisefærger, og dels at vi bliver en seriøs aktør i LNG-bunkermarkedet i Skandinavien.



LNG er naturgas, der er kølet til -162 grader Celsius, hvor gassen bliver flydende, og derfor ikke lagres under tryk. LNG-drevne skibe udleder mindre end 0,1 % svovl, og dermed opfylder skibene den internationale maritime organisation IMO's nye skrappe krav til udledning, som bliver indført den første januar 2015 for skibe, der sejler i blandt andet Nordsøen og Østersøen.





Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
19. august 2014
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html