Drift af godsbaneterminal ved Hirtshals Havn sendes i udbud

 
I et samarbejde mellem Hjørring Kommune, Banedanmark og Hirtshals Havn udbydes driften af en ny godsbaneterminal ved Hirtshals Havn i koncession. Parterne inviterer således kommercielle godsbaneoperatører til at byde på trafikken på terminalen og på driften af terminalen.

Godsbaneterminalen ved Hirtshals Havn er under planlægning og forventes klar til at tage i brug i juni 2015, og det er hensigten, at den operatør, der vælges til at operere godsbaneterminalen skal indgå i den resterende del af planlægningsarbejdet med henblik på at opnå så effektiv en drift som muligt.



Hirtshals Havn er under udvikling som et intermodalt omdrejningspunkt i Skandinavien. Havnen ligger på EU´s TEN-T Hovednet, og dermed det europæiske hovedtransportnet. Med etableringen af godsbaneterminalen vil der i Hirtshals kunne tilbydes intermodale transportløsninger, hvor Jyllandskorridoren og færgeforbindelser til syv destinationer i Norge og Nordatlanten er centrale elementer.

Som en del af TEN-T Hovednettet skal banestrækningen til Hirtshals elektrificeres inden 2030.



Godsbaneterminalen er beliggende mellem Hirtshals Havn og Hirtshals Transport Center med direkte adgang til havneområdet og motorvej E39. Terminalen består af et banespor med en længde på 675 meter og et areal langs sporet på 24.000 kvadratmeter.

Driftsoperatøren skal varetage den samlede drift af terminalen fra driftsstart medio 2015, og skal gennem en innovativ tilgangsvinkel sikre udvikling og væksten i godstrafikken. Således skal operatøren optimere driften af terminalen på en måde, der gør logistikløsninger over Hirtshals fordelagtige i konkurrencen med andre korridorer. De operatører, der byder på koncessionen skal kunne tilbyde innovative og kommercielt interessante driftskoncepter samt præsentere relevante referencer.



De godsbaneoperatører, der ønsker at byde på trafikken på godsbaneterminalen ved Hirtshals Havn skal senest tirsdag den 21. oktober 2014 fremsende tilkendegivelse til Hjørring Kommune på adressen thomas.lomholt@hjoerring.dk.

Annonceteksten til koncessionsudbuddet kan hentes på Hirtshals Havns hjemmeside: Aktuelt/Udbud (www.hirtshalshavn.dk/Aktuelt/Udbud)




Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
6. oktober 2014
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html