Nyt netværk i Hirtshals satser på opgaver fra Norge

 

12 virksomheder på og omkring Hirtshals Havn er gået sammen i et netværk kaldet Repair4Norway, som vil udbyde deres service til virksomheder i Syd- og Vestnorge. Repair4Norway er opstået efter virksomhederne i august besøgte ONS-messen i Stavanger, hvor flere norske virksomheder viste interesse for muligheden for at få udført opgaver i Hirtshals. Flere steder i Norge er der mangel på arbejdskraft, og dette kan vise sig at have en positiv effekt på Hirtshals.

Hirtshals har allerede tætte forbindelser til Syd- og Vestnorge i form af færgetrafikken med Fjord Line og Color Line, og dette gør det mulig hurtigt og nemt at flytte opgaver og mandskab frem og tilbage mellem Hirtshals og Norge. Repair4Norway fokusere på både den maritime industri og offshore- og servicesektoren i Syd- og Vestnorge.

Repair4Norway bygger på de tre grundelementer kvalitet, troværdighed og god kundeservice, og der bliver ikke gået på kompromis med kvalitet, sikkerhed, fleksibilitet og effektivitet. Flere af virksomhederne har allerede god erfaring med at udføre opgaver for norske kunder i flydedokken og på beddingsanlægget i Hirtshals Havn.

Virksomhederne i Repair4Norway besidder forskellige kompetencer, der dækker over alt fra reparation og ombygning af skibe tilknyttet offshore- og fiskeindustrien til transport- og logistikopgaver samt overfladebehandling af metaldele. Enkelte af virksomhederne tilbyder ligeledes renovering og fremstilling af komponenter i værksted samt mandskabsudlejning.

Repair4Norway består af følgende virksomheder:

  • Hirtshals Yard
  • LA Steel
  • Hirtshals Skibs- og Industriservice
  • Duusgaard Coating
  • Blue Water Shipping
  • Jørgen Jeppesens Eftf.
  • North Atlantic Shipping
  • Henry Petersen & Sønner
  • Hirtshals El-Motorservice
  • BHJ Håndværk
  • Vestkajens Maskinværksted
  • Jyske Bank

Efter ønske fra virksomhederne i netværket er det Hirtshals Havn, som er tovholder på projektet. Repair4Norway har én fælles kontaktindgang, som gør at der kun kræves et opkald for at få kontakt til virksomhederne. For mere information se www.repair4norway.dk eller kontakt Karin Eilers på telefon +45 96 56 50 04.





Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:

Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html