Lene Espersen indvier fjerde etape af Hirtshals Transport Center

 
"Agathon on Spot" var igen i centrum, da folketingsmedlem og tidligere justits- og udenrigsminister Lene Espersen mandag den 22. april 2013 indviede endnu en etape af Hirtshals Transport Center. Kun omkring halvandet år efter indvielsen af den første værkstedsbygning er der allerede behov for at fordoble værkstedsarealet, så "Agathon on Spot" på transportcentret nu råder over to værkstedshaller på hver 1.000 kvadratmeter.



Med endnu en værkstedsbygning til "Agathon on Spot" har Hirtshals Transport Center gennemført en investering i udbygningen af transportcenteret. Hirtshals Transport Center består dermed af den centrale told- og speditionsbygning, dieseltankanlæg, servicebygningen til privatbilismen og "Agathon on Spots" værksteder.



Lene Espersen lagde i sin tale vægt på, at på den fremdrift og vækst, der kendetegner Hirtshals:
- Det er imponerende at se, hvordan Hirtshals følger med udviklingen og ser mulighederne for at positionere sig i Skandinavien. Hirtshals har en helt unik geografi, og den forstår aktørerne i Hirtshals at udnytte; lige meget om det handler om fiskeri eller transport. Hirtshals Transport Center er ved at blive et nyt vækstcenter med nye initiativrige mennesker og virksomheder, der ser muligheder. Især er jeg imponeret over Bent og Tina Agathon, der på så kort tid har skab en virksomhed i sådan en fremdrift og med stadig flere medarbejdere. I har taget alle udfordringerne på jer, og det viser vejen fremad.



Det nye karrosseriværksted føjer en ny dimension til "Agathon on Spots" hidtidige aktiviteter, hvor fokus har ligget på servicering og servicereparationer af trailere. Nu tilbyder Agathon on spot også større reparationer på trailere; såsom opretning af skadede trailere i opretningsbænk og glasfiberreparationer. Dermed dækker "Agathon on Spot" hele paletten inden for vedligehold og reparation af lastvognstrailere.

Siden etableringen i 2008 er der sket en løbende udbygning af Hirtshals Transport Center, og inden for få måneder lukker centeret op for yderligere udbygning med arealer, der rettet mod transportsektoren i form af lagerhaller og distributionscentre. Arealerne får en beliggende helt ud til E39, kun godt en kilometer fra havnen i Hirtshals.




Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
8. oktober 2013
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html