Hirtshals repræsenteret på færøsk fiskerimesse

 

Den 8.-11. april var en række virksomheder fra Hirtshals repræsenteret på fiskerimessen, North Atlantic Fish Fair, i Klaksvik på Færøerne. Værftet Hirtshals Yard, malerfirmaet Duusgaard Coating og virksomheden Kølemadsen, der leverer køl og frys til skibe og landbaserede virksomheder, var taget til Færøerne for at få en snak med eksisterende og nye kunder.

Direktør for Hirtshals Yard, Rasmus Brohus, siger om messen:
- Da vi stadig er ret nye i værftsbranchen, så er det vigtigt, at vi hele tiden er opsøgende og fastholder kontakten til eksisterende og nye kunder. Hirtshals Yard er endnu ikke så kendt i Norden, og derfor har North Atlantic Fish Fair været en god mulighed for at få vores navn ud blandt potentielle kunder i Nordatlanten.



- I Hirtshals kan vi tilbyde kunderne en service, der er knap så tilgængelig på Færøerne, eksempelvis sandblæsning og maling, som kan være vanskeligt deroppe på grund af vind- og vejrforhold. Da vores dok er overdækket, så kan vi male og sandblæse året rundt.

Det er sjette gang, at der bliver afholdt fiskerimesse på Færøerne. Der har altid været tætte forbindelser mellem Hirtshals og Færøerne på grund af fiskeriet, og messen giver mulighed for at opretholde og udvikle disse relationer.






Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
11. april 2013
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html