Hirtshals Havn nu som radioudgave

 
Det er nu muligt at klikke ind på www.hirtshalshavn.dk og høre radioindslag omkring Hirtshals Havn og aktiviteterne på og omkring havnen. Hirtshals Havn har siden 2004 haft fire årlige indslag omkring havnen på radio SkagaFM, og i forbindelse med den nylige opdatering af havnens hjemmeside er det nu muligt at høre indslagene fra "Rundt om Havnen" online. Dette giver folk en ny mulighed for at lære mere om havnen og hvad der sker her.



Marketingskoordinator, Ditte Gerstrøm Sørensen, siger:
- Radio SkagaFM er jo en forholdsvis lokal radiostation, og vi oplever faktisk en ret stor interesse for Hirtshals Havn også uden for lokalområdet og Nordjylland. Ved at lægge radioudseendelserne på hjemmeside giver vi nu flere interesserede mulighed for være med på en lytter og hører nærmere om aktiviteter her.



- Med den positive udvikling, som havnen har været igennem i de senere år, så er interessen for Hirtshals Havn kun blevet større. Hirtshals Havn har stor betydning for byen og landsdelen, og derfor mener vi, at vi har en forpligtelse til at holde samfundet omkring os informeret om aktiviteterne her, og de planer vi skal til at realisere.



"Rundt om havnen" har kørt i snart 10 år. Magasinet blev skabt i et samarbejde mellem SkagaFM og Hirtshals Havn, som havde et fælles ønske om at give borgere og virksomheder i havnens opland mulighed for at være velinformerede om de aktiviteter, der sker på havnen. "Rundt om Havnen" dækker alt fra anlægsaktiviteter til aktiviteter, der er knap så synlige, som eksempelvis aflæggelse af regnskab og planlægningsprocesser. Borgere og virksomheder lever med havnen, og alt hvad den gør har indflydelse på en lang række forhold, derfor vil Hirtshals Havn gerne bruge radioen til at være åben over for sine omgivelser. Samtidig vil SkagaFM gerne være forbindelsen mellem virksomheder og borgere, og dermed har grundlaget været skabt for et godt og udbyttering samarbejde i snart 10 år.





Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
8. oktober 2013
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html