Hirtshals-firma vil hjælpe folk til at genfinde glæden ved at spise fisk

 
Onsdag den 29. august er det muligt for alle besøgende hos Bak's Friske Fisk og Delikatesser i Sjællandsgade i Aalborg at få fire gratis rødspætter med hjem til aftensmaden. Den nystartede fiskehandler i Aalborg vil denne dag slå et ekstra slag for at få folk til at spise flere fisk. Undersøgelser viser, at en del folk stadig har en opfattelse af, at fisk er en dyr spise, men det vil Hirtshals-firmaet nu forsøge at lave om på.



Indehaver af Bak's Friske Fisk og Delikatesser, Dennis Bak, siger:
- Jeg har handlet med fisk hele mit liv og ved, at når det kommer til fisk, så har vi danskere den allerbedste råvare lige uden for døren i Skagerrak og Nordsøen. Alligevel ser mange danskere ikke fisk, som et naturligt valg til aftensmaden, og når man spørger ind til det, bliver prisen ofte nævnt som en årsag. Men dette er en skrøne, fisk er ikke nødvendigvis dyrere end kød. Ved butikken har vi solgt 4 store pandeklare rødspætter eller 10 styk store skindfri rødspættefileter for 50-60 kroner i flere måneder. Sammenligner man det med prisen for hvad det koster, hvis man skal ud og købe kød til 4 personer, så er fisk ikke dyrt.



- Hos Bak's Friske Fisk og Delikatesser vil vi gerne hjælpe folk med at genfinde glæden ved at spise friskfanget fisk både med og uden ben, og derfor laver vi onsdag den 29. august et arrangement, hvor alle kunder får fire gratis rødspætter med hjem. Vi håber på den måde at få åbnet folks øjne lidt op for den sunde og dagsfriske fisk. Det er sundt, nemt at lave, og ikke dyrere end kød. Har man først smagt en rigtig dagsfanget Skagerrak rødspætter, så bliver det hurtigt en del af ens madplan.



Alle fisk der bliver solgt ved Bak's Frisk Fisk og Delikatesser er dagsfriske fisk fra morgenens fiskeauktion i Hirtshals. Fisken til Bak's Friske Fisk og Delikatesser bliver leveret af Dennis Baks eget engrosfirma DEBA Seafood i Hirtshals, der køber fisk på Hirtshals Fiskeauktion og leverer friske fisk til supermarkeder, fiskehandlere, storkøkkener og restaurationer.




Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
27. august 2012
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html