Hirtshals Yard - de første 100 dage

 

Supplyfartøjer, fiskerikontrolskibe, flådefartøjer, fiskefartøjer, fragtskibe og slæbebåde er alle i fokus hos Hirtshals Yard, der fredag den 28. september rundede de 100 dage efter den officielle indvielse af værftet ved receptionen på Dokkajen i Hirtshals.

Projektleder Jesper Reinholt ser tilbage på de 100 dage, hvor der har været travlt fra dag ét:
- Vi er kommet godt fra start, og med kunder som Esvagt og Hordafor samt flere fiskefartøjer og Fur-færgen, i løbet af de første 100 dag, så kan vi kun være tilfredse med virksomhedens start. Vi har lige i øjeblikket tilbud ude på en række spændende opgaver, så efter en god opstart, og 100 dage med fart på, ser vi positivt på den kommende tid.

Hirtshals Yard har fra første dag haft afsæt i flere styrkepositioner, der blandt andet omfatter 15 medarbejdere, der har arbejdet på værftet, da det var ejet af Wärtsilä-koncernen. På den måde har Hirtshals Yard en gruppe stærke medarbejdere, og nøglepersoner, der bærer virksomheden, og som fra starten har vidst, hvordan værftet drives. Hele dette setup er en styrke for Hirtshals Yard og det nyder virksomhedens kunder godt af.

Endnu en unik styrkeposition er den overdækkede flydedok med en indvendig længde på 82 meter og en løftekapacitet på 2.300 tons. Dokken gør det muligt for Hirtshals Yard at arbejde under alle vejrforhold, og dermed også under vejrforhold, hvor det ikke vil være muligt at arbejde udendørs. Den overdækkede dok giver Hirtshals Yard et forspring, da værftet har rammerne til at sikre hurtig service og aflevering af det færdige arbejde uafhængigt af vejret, hvilket er en væsentlig beslutningsparameter for rederierne.

Jesper Reinholt supplerer omkring opstarten af Hirtshals Yard:
- Lige nu er vi helt som forventet inde i en stille periode. Vi følger planen - måske endda lidt på den gode side ?, så vi vurderer selv, at Hirtshals Yard og hele teamet er kommet godt i gang. Som udgangspunkt var der lagt et budget med en blød opstart, men vi har haft fuld fart på stort set fra dag ét. Det har naturligvis også haft en vis betydning, at Wärtsilä overleverede aktiviteterne til os på ordentlig måde, så vi havde noget at bygge videre på.

Hirtshals Yard har fra første dag været ude i markedet for skibsvedligehold, og har allerede kontakt med såvel nye kunder som kunder, der allerede kender den kvalitet og service medarbejderne bag Hirtshals Yard står for. Værftets attraktivitet for markedet blev senest tydeligt på Norfishing-messen i Trondheim i august, hvor repræsentanterne fra Hirtshals Yard kun mødte positiv interesse for de services og kompetencer som værftet kan præsentere.





Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
1. november 2012
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html