Hirtshals Havn og Frederikshavn Havn udpeget som del af Europas hovedtransportnet

 

Tirsdag den 18. december 2012 fik Nordjylland Europaparlamentet blåstempling som del af EU-kommissionens prioriterede hovednetværk for transport TEN-T Core Network*. Med blåstempling er vej- og banestrækninger nord for Århus; E39 til Hirtshals og E45 til Frederikshavn inklusiv jernbanestrækningerne til de to havne, blevet en del af hovedtransportkorridorerne i Europa.

Nordjyllands tilstedeværelse i TEN-T?s prioriterede transportnetværk viser vigtigheden af forbindelserne til EU?s nabolande og søtransportskorridorerne. Inddragelsen af havnene i Hirtshals og Frederikshavn styrker perspektiverne for erhvervsudviklingen i Nordjylland som en central del af Europa. Det bliver således muligt at søge medfinansiering fra EU?s TEN-T-program til infrastrukturprojekter af europæisk betydning, såsom jernbane, veje og havneanlæg.

Transportministeriet samt EU-parlamentarikerne Anne E. Jensen (V) og Ole Christensen (A) har under arbejdet med det nye TEN-T europakort pointeret vigtigheden af, at Nordjylland bliver en del af det prioriterede hovednetværk. Efter indstillingen fra EU-parlamentets transportudvalg har transportminister Henrik Dam Kristensen, tilkendegivet sin begejstringfor processen:
- Jeg er meget tilfreds med resultatet af dagens afstemning og synes, at det er et flot resultat. Det betyder, at vi er kommet tættere på vigtig støtte til vej- og banestrækninger i Nordjylland.

Bestyrelsesformand for Hirtshals Havn, Anker Laden-Andersen, ertilfredshed med indstillingen fra EU-parlamentets transportudvalg:
- Det her er det vigtigste der er sket for Hirtshals Havn siden privatiseringen i 2001, og det er en anerkendelse af Nordjyllands og Hirtshals Havns betydning for transportinfrastrukturen i Nordeuropa. Hirtshals Havns inddragelse i TEN-T Core Network sætter helt nye dimensioner for havnens udvikling og vækst.

- Det er blandt andet Hirtshals Havns centrale position som transportmæssigt omdrejningspunkt i forhold til Norge og især Oslo, der er grundlaget for, at havnen er blevet en del af TEN-T Core Network. Dermed viser Hirtshals Havns geografiske placering sig igen at være en stor styrke for havnen og dens muligheder som omdrejningspunkt for transport i Nordeuropa.

Tilsvarende er Frederikshavn Havns administrerende direktør, Mikkel Seedorf Sørensen, glad:
- Frederikshavn Havn er blevet anerkendt som det vigtigste bindeled til den næststørste by i Sverige; Göteborg, og Sverige som helhed. Hermed stadfæstes havnens position i transportmæssig sammenhæng i Nordeuropa også.

- Vi arbejder på væsentlige udbygningsplaner for Frederikshavn Havn og det, at vi nu bliver en del af TEN-T Core Network giver os naturligvis endnu en begrundelse for at realisere planerne så hurtigt som det er muligt.

Placeringen af Hirtshals Havn og Frederikshavn Havn i TEN-T Core Network vil have en afgørende betydning for udviklingen i Nordjylland og de to nordjyske havnes positionering i den nordeuropæiske transportsektor, samt havnenes realisering af fremtidige udviklingspotentialer. Med TEN-T Core Network styrkes også sammenhængen mellem Skandinavien og det europæiske kontinent.


*) Trans Europæisk Net for Transport (TEN-T) er EU?s betegnelse for den infrastruktur i Europa, der er af overordnet betydning og som prioriteres i den fremtidige udviklingsplanlægning. TEN-T er delt i ?Core Network?, der udgør kernen og dermed hovedkorridorerne og de vigtigste omdrejningspunkter i Europas infrastruktur, og ?comprehensive network?, som udgør den resterende del af infrastrukturen i Europa. Hovedparten af EU?s midler til medfinansiering af infrastrukturprojekter er målrettet mod Core Network.





Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:

Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html