Endnu en borerig sendt godt af sted fra Hirtshals

 
Fredag den 20. september omkring kl. 06.00 påbegyndte boreriggen 'Mærsk Giant' sin afgang fra Hirtshals Havn. Renoveringen og levetidsforlængelsen af 'Mærsk Giant' er forløbet bedre end planlagt og opgaven er afsluttet 10 dage før tid. Boreriggens næste destination er området 'Isbjørnen' i Nordsøen, hvor der venter nye boreopgaver.



Også denne gang har en del af de lokale virksomheder på Hirtshals Havn og fra området omkring havnen fungeret som leverandører og underleverandører på opgaven. Hovedentreprisen lå ligesom ved søsterriggen 'Maersk Guardian' ved Fayard A/S.



Administrerende direktør Jens Kirketerp Jensen siger:
- Med renoveringen af 'Maersk Giant', har Hirtshals Havn og virksomhederne på havnen endnu en gang slået fast, at de er en faktor at regne med, når det kommer til store renoveringsopgaver inden for offshore-branchen. Inden for de nærmeste år vil Hirtshals Havns fokus være at skabe sig en rolle på markedet for klasning, renovering og opgradering af offshore-konstruktioner.



- Maersk Drilling og andre operatører med rigge i Nordsøen skal i fremtiden have flere rigge til renovering og klasning. Offshore-området kan derved blive en væsentlig komponent i hele Region Nordjyllands fremtidige økonomi. I samarbejde med virksomhederne på og omkring havnen og i Nordjylland vil vi gøre vores til at udvikle og styrke offshore-aktiviteterne fremover.



Samtidig med renoveringen af 'Mærsk Giant' i Hirtshals, har et par virksomheder fra Hirtshals ligeledes været i Esbjerg for at tage del i renoveringen af boreriggen 'Mærsk Innovator'. Så erhvervsklyngen på Hirtshals Havn og området omkring havnen bliver langsomt mere og mere synlig på offshore-området.




Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
21. september 2012
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html