Tilfredshed i Hirtshals efter Danfish 2011

 

- Virksomhederne på Hirtshals-standen har fået en række gode kontakter, og vi har flere opgaver med hjem, som vi skal regne på så hurtigt som muligt. Jeg vil ikke sætte tal på, men det ser godt ud og det vi har med hjem ligger over det vi havde forventet.

Sådan lyder bedømmelsen fra formand for Hirtshals ServiceGroup Per Christensen efter fiskerimessen Danfish 2011 i Aalborg den 12. - 14. oktober, som ham samlet betegner som tilfredsstillende.

 

 

 

På den godt besøgte Hirtshals-stand mødte de besøgende en samlet præsentation af det brede spekter af kompetencer og serviceydelser som Hirtshals kan tilbyde. På standen repræsenterede de 25 deltagende virksomheder den samlede klynge af servicevirksomheder på og omkring havnen. Netværket af virksomheder udgør et stærkt kompetencefelt, der tilbyder en højt kvalificeret service døgnet rundt - året rundt.

 

 

Danfish messen præsenterede det stærke netværk af virksomheder på og omkring Hirtshals Havn, som gennem er lang årrække har bevist, at de kan samarbejde om at finde løsninger for kunderne. Det er det kompetencefelt som kunderne hos virksomhederne i Hirtshals ServiceGroup kender og vender tilbage til, når der skal udføres reparationer eller ombygninger på fartøjer og i virksomheder. De enkelte virksomheder såvel som netværket af virksomheder har gennem en lang årrække bevist at de kan finde løsninger som kunderne efterspørger og derfor vender de tilbage. Det var de styrkefelter der blev præsenteret på Hirtshals-standen under sloganet "Viden og Service".

 


Under Danfish-messen fik virksomhederne fra Hirtshals skabt nye kontakter til såvel danske som udenlandske fiskefartøjer, ligesom kontakter til nuværende kunder blev plejet. Per Christensen siger her til:

- Danfish giver naturligvis lejlighed til at snakke med både nye og gamle kunder, og det er meget vigtig. Samtidig giver de tre dage på Hirtshals-standen mulighed for at få den snak med vores samarbejdspartnere som vi ikke når i et travl hverdag, og det styrker vores samarbejde til gavn for vores kunder, og det er også af betydning.  

 

 

Traditionen tro blev der på messens første dag afholdt DM i rødspætteflåning på Hirtshals-standen. Deltagerne var repræsentanter for fiskeriforeningerne i de største danske fiskehavne, og placeringerne blev:

1.      Jan Hansen, Hanstholm Fiskeriforening                                 1.37,75 min.

2.      Claus Hjørne Pedersen, Strandby Fiskeriforening             2.06,63 min.

3.      Kurt Madsen, Thyborøn/Thorsminde Fiskeriforening     2.49,59 min.

4.      Karl Jesper Hermansen, Skagen Fiskeriforening                2.50,31 min.

5.      Peter Jensen, Hirtshals Fiskeriforening                                  2.51,63 min.

6.      Jesper Juul Larsen, Sydvest Fiskeriforening                         3.21,75 min.

 

De tre bedst placerede får præmier sponseret af rederiet Color Line, der besejler ruterne mellem Hirtshals og Kristiansand og mellem Hirtshals og Larvik.

 


På Hirtshals-standen blev der hen over alle tre dage afholdt en sejladskonkurrence, hvor deltagerne konkurrerede om præmier sponseret af rederiet Fjord Line, der sejler på ruten Bergen-Stavanger-Hirtshals. De tre bedst placerede af de 77 deltagere blev:

1.      Thomas Christensen, Thyborøn                       17,3 sek.

2.      Andreas Krogh, Thyborøn                                   18,8 sek.

3.      Mark Færk, Frederikshavn                                 21,0 sek.

 

Den netop afviklede Danfish-messe havde over 13.600 besøgende og besøgstallet oversteg således forventningerne. Der var besøgende fra fiskerisektorerne i blandt andet Danmark, Færøerne, Norge og Holland.





Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
15. november 2011
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html