Nyt isværk i gang på Hirtshals Havn

 
Det nye isværk på Industrikajen på Hirtshals Havn er nu taget i brug. Det nye isværk er placeret ved Østbassin 1, hvor alle silde- og makrellandinger foregår. Isværket er specielt indrettet til at levere is til lastbiler i forbindelse med losning og transport af sild og makrel, men derudover kan isværket også levere is til fiskefartøjerne på Hirtshals Havn.



Transportfirmaet HF-Transport står for den daglige drift af isværket. Isværket har døgnovervågning som sikrer, at is kan leveres døgnet rundt, 365 dage om året. Det nye isværk har en dagsproduktion på 30 tons, og en lagerkapacitet på 65-70 tons. Siden opstarten i begyndelsen af september har HF-Transport allerede udleveret ca. 370 tons is.



Det nye isværk er det andet isværk på Hirtshals Havn, og de to isværker betyder, at leveringssikkerheden til konsumflåden nu forbedres betragteligt. Det nye isværk betyder ligeledes en forbedret service for lastbiler og landing af sild og makrel, idet isværkets placering minimerer transporten for at få is.



Isværket er medfinansieret af den Europæiske Fiskerifond (EFF).





Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
29. september 2011
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html