Hirtshals Havn synlig på en af verdens største logistikmesser

 
Den 10.-13. maj 2011 deltog Hirtshals Havn for fjerde gang i træk på en af verdens største transport-messer, Transport Logistic, i München. Hirtshals Havn var en ud af 1893 udstillere fra hele verden, og der var derfor rig mulighed for at få skabt nye kontakter og genopfrisket tidligere relationer på messen. Transport Logistic tiltrækker mange beslutningstagere, og giver derfor mulighed for at skabe direkte kontakt til relevante personer indenfor transport- og logistikområdet.



De tre færgerederier Color Line, Fjord Line og Smyril Line har over de seneste par år gjort Hirtshals Havn til et knudepunkt for godstransport i norden. Formålet med deltagelsen på messen var at synliggøre denne udvikling over for potentielle kunder, og indsatsen ser ud til at have haft den ønskede effekt, idet havnen har fået flere positive tilbagemeldinger med hjem fra messe, som der nu skal arbejdes videre med.



Marketingskoordinator, Ditte G. Sørensen, siger om Transport Logistic 2011:
- Vi har nu været med på Transport Logistic fire gange, og der har været en tydelig udvikling siden vores deltagelse første gang. Da vi i 2005 var rundt på messen for at snakke med potentielle kunder var der mange, som ikke kendte Hirtshals Havn, og hvis de gjorde, så var det mere som en ferie- og fiskeriby. Men i 2009 og især i år er vi blevet mødt af folk, som kender til havnen og dens betydning for transporten mellem Norden og Nordeuropa. Transport Logistic har over de seneste år derfor fået stadig større betydning for virkeliggørelsen af havnens vækststrategi.



Hirtshals Havn er efterhånden ved at være kendt på messen for sin bugserbådskonkurrence, og i år var ingen undtagelse. Et stort antal af såvel udstillere som gæster på messen mødte op for at afprøve deres evner, og vinde en af de tre rejsepræmier fra Color Line, Fjord Line og Smyril Line. Resultatet af tiderne, og årets vindere vil inden for kort tid få direkte besked.



Der var som nævnt ovenfor 1893 udstillere på årets messe, hvilket er en stigning på knap 130 i forhold til antallet af udstillere i 2009. Transport Logistic slog desuden tidligere rekorder i antallet af gæster - messen blev i år besøgt af over 51.300 gæster, hvilket er en stigning i antallet af besøgende på over 3.800 personer. Det lader derfor til, at finanskrisens indflydelse på transport og logistikområdet er ved at være på retur.




Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
10. juni 2011
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html