Tilfredshed med ISPS-øvelse på Hirtshals Havn

 

Hirtshals Havn havde nok at se til i uge 10, hvor der var ISPS-øvelse (havnesikringsøvelse) på havnen. Øvelsen forløb planmæssigt, og Hirtshals Havn og de virksomheder, der ligger på et af ISPS-områderne, fik således på tilfredsstillende vis testet samarbejdet med Nordjyllands Politi og Trafikstyrelsen.



På Hirtshals Havn er der flere ISPS-faciliteter, og havnens certificering betyder, at der skal afholdes flere ISPS-øvelser om året. Denne øvelse forløb over fem dage, og betegnes dermed som en af de store øvelser. Derudover afholder Hirtshals Havn også løbende små interne øvelser, som skal sikre medarbejdernes fortrolighed med ISPS.

Havneassistent og PSO, Michael Langballe, udtaler i forbindelse med øvelsen
- Jeg er meget tilfreds med det resultat, vi har fået ud af øvelsen. Der har været en masse positive tilbagemeldinger, og det er dejligt, at vi bliver bedre for hver øvelse, vi holder. Alle medarbejderne har lært noget nyt og fået mere kendskab til ISPS, og det kan jeg kun være tilfreds med.



Michael Langballe fortsætter
- Ud over at medarbejderne skal være fortrolig med ISPS, så er det også et vigtigt aspekt, at Hirtshals Havn, virksomhederne på havnen og myndighederne kan arbejde sammen. Der er mange informationer, som skal viderebringes, og det lykkedes meget godt i denne øvelse.

Øvelsen blev afholdt i samarbejde med en ekstern konsulentvirksomhed, der udfordrede virksomhedernes og havnens opmærksomhed og reaktionsevne, hvilket var en stor succes.






Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
13. marts 2015
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html