Ny vej opkaldt efter tidligere havnedirektør

 
Mandag den 19. december afslørede Inge Sondrup, hustru efter tidligere havnedirektør ved Hirtshals Havn Erik Sondrup, navnet på den nyeste vej på den landudvidelse, der i dag udgør den østligste del af Hirtshals Havn. Vejen får navnet "Erik Sondrupsvej", og er navngivet efter Erik Sondrup (1936 - 2007), der i 34 år frem til 2003 ledede Hirtshals Havn.



Navngivningen skete netop på Erik Sondrups 80 års fødselsdag, og uden at havnen har afholdt et større arrangement i den anledning, da dette ikke ville være i den tidligere havnedirektørs ånd.



Havnedirektør Erik Sondrup havde i sine år på Hirtshals Havn stor indflydelse på havnens udvikling og fremtidige vækstmuligheder, og han var manden bag blandt andet flytningen af Nord- og Østmolen i 1994-1995 samt flytningen af Dækmolen i 2002-2003. Erik Sondrup var yderligere en del af den gruppe, der frem mod 2001 førte Hirtshals Havn fra statshavn til kommunal selvstyrehavn.



Erik Sondrupsvej forbinder Sigurd Espersensvej og Containerkajen, og vil dermed udgøre adgangen til en fremtidig udvidelse af havnen mod nord, når en sådan engang bliver til virkelighed.






Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
20. december 2016
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html