North Atlantic Shipping udvider på Hirtshals Havn

 

Stor fremgang hos North Atlantic Shipping betyder udvidelse af kontorfaciliteter til det dobbelte på Herluf Trollesvej. Da Jens Skjødt Petersen tilbage i 2006 etablerede North Atlantic Shipping, var det som ene mand i virksomheden. Nu udgør North Atlantic Shippings medarbejderstab fire personer, hvilket gør pladsen for trang. Den nybyggede 1. sal skal benyttes til et samlet kontor for alle ansatte, og de nuværende lokaler vil blive benyttet til mødelokale, kantine og arkiv.



Jens Skjødt Petersen udtaler i den forbindelse:
- Hirtshals Havn har godt gang i etableringen af en stor havneudvidelse og en godsbaneterminal, hvilket jeg forventer vil gavne North Atlantic Shipping. Ved at udvide kontorfaciliteterne med 80 m² fremtidssikrer jeg North Atlantic Shipping, så jeg har mulighed for at ansætte yderligere medarbejdere, når North Atlantic Shipping fortsætter sin nuværende udvikling.



Siden 2009 har North Atlantic Shipping fungeret som agent for rederiet Nor Lines i Hirtshals, og fabriksskibe fra bl.a. Grønland, Island og Canada udgør også en del af North Atlantic Shippings forretninger. North Atlantic Shipping håndterer alt inden for told og skibsklarering, losning/lastning af skibe, linjetrafik til Norge, chartering samt toldoplag og opbevaring af køl-, frys- og tørlaster.

Udvidelsen af kontorfaciliteterne på Herluf Trollesvej startede i december 2014, og arbejdet forventes afsluttet i februar 2015.





Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
21. januar 2015
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html