Konstruktivt samarbejde sikrer øget trafik

 

Transporten af fersk fisk over Hirtshals Havn vil stige hen over sommeren 2015 som resultat af en konstruktiv dialog mellem fødevarechef Birgitte Horn, Fødevarestyrelsen, og direktør Bent Rasmussen, Blue Water Shipping i Hirtshals.

Smyril Line besejler hele året ruten mellem Færøerne, Island og Hirtshals med færgen M/S "Norrøna", der medtager både passagerer og gods. Færgen M/S "Norrøna" anløber hele året Hirtshals Havn om lørdagen, hvor Fødevarestyrelsen er til stede på havnen for at kontrollere de fiskeprodukter, der er i transit til videre eksport.



Antallet af turister til Færøerne og Island stiger betydeligt i sommerperioden, og derfor øges besejlingen af ruten, og færgen kommer dermed til Hirtshals både lørdag og tirsdag. Den højere frekvens i sejladsen benyttes naturligvis også til at øge den færøske eksport af fersk fisk.

Den øgede trafik med fersk fisk, stiller naturligvis også krav om et større omfang af kontrol med de fiskeprodukter, der er i transit til videre eksport over havnen i Hirtshals. Den øgede kontrol og bemanding i Hirtshals har kun været mulig gennem en positiv indstilling fra Fødevarestyrelsen og fødevarechef Birgitte Horn, der har kunnet finde de nødvendige ressourcer til at understøtte det øgede aktivitetsniveau hos Blue Water Shipping og Smyril Line.



Direktør Bent Rasmussen hos Blue Water Shipping på Hirtshals Havn siger om de nye muligheder:
- Vi er naturligvis meget tilfredse med den konstruktive dialog, vi har haft med Fødevarestyrelsen og især med fødevarechef Birgitte Horn, og der er fundet en løsning, der kan sikre den øgede transport af fersk fisk over Hirtshals Havn. At der er fundet en løsning så hurtigt, er til gavn for alle involverede - rederi, opdrættere og virksomheder på Færøerne samt virksomheder i Danmark. Vi kan derfor kun påskynde Fødevarestyrelsens løsningsorienteret indsats.






Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
24. juni 2015
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html