Hirtshals lagde hus til en god debat på Kapitalmarkedsdagen

 

Mandag den 16. november 2015 blev der afholdt Kapitalmarkedsdag i Hirtshals. Ideen til arrangementet var blevet til i et samarbejde mellem Hjørring Kommune og Hirtshals Havn. Tanken med Kapitalmarkedsdagen er at få belyst de udfordringer, der kan opstå for virksomheder med at skaffe kapital, når de er beliggende i de danske landdistrikter.

Hirtshals Havn og flere af virksomhederne på havnen har igennem de seneste år oplevet en markant vækst og er derved blevet opmærksom på nogle af de økonomiske udfordringer, der kan opstå, og nogle af de store økonomiske krav, som bliver stillet til virksomheder, som gerne vil udvikle sig. Krav og udfordringer som virksomheder i de større byområder ikke nødvendigvis bliver stillet overfor.



Erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen, lagde vejen forbi, og pointerede blandt andet, at de finansielle institutioner skal være med til at tale landdistrikterne op og ikke ned, ellers vil de være med til at forringe deres egen udlånsforretning. Ligeledes lagde ministeren vægt på, at virksomheder skal vurderes på deres resultat, ikke på deres postnummer.

Et andet spørgsmål, som Hjørring Kommunes borgmester og bestyrelsesmedlem ved Hirtshals Havn, Arne Boet, lagde op til, var, at få gjort op med forældede lovgivninger om udlagte naturområder, der kan bremse udviklingen i landområder. Eventuelt ved at udpege specifikke områder, hvor vækst skal dyrkes aktivt.

Det blev i løbet dagen tydeligt, at der skal skabes et stærkere samspil mellem offentlig og privat kapital for at styrke udvikling og vækst.






Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
16. november 2015
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html