Hirtshals Havn informerede om den nuværende udvikling og fremtidige tiltag

 
Flere virksomheden, en voksende havn og nye arbejdspladser var blandt emnerne da Hirtshals Havn inviterede interesserede til Havnedag for alle. Ligeledes blev der informeret om den nuværende udvikling og hvad fremtiden vil bringe. Hirtshals Havns omsætning, antallet af passagere, biler og lastbiler har over de seneste 9 år været stigende, og havnen forventer, at tallene for 2016 vil vise endnu en stigning.



Hirtshals Havn forventer, at 2017 bliver et spændende år med færdiggørelsen af havnens nye landudvidelse, som øger havnens areal med 30% - herunder 190.000 m² nye erhvervsarealer, hvor både eksisterende og nye kunder har vist stor interesse. Nye virksomheder vil betyde nye arbejdspladser, og derfor er udviklingen på de nye arealer et af havnens store fokusområder.



Et helt nyt tiltag som blev offentliggjort er en modernisering af Vesthavnen, som er den oprindelige fiskerihavn i Hirtshals. Vesthavnen er ikke blevet ændret siden den blev bygget og taget i brug i 1959, og nu skal den gøres mere imødekommende for byens beboere og gæster, både som erhvervshavn og som del af Hirtshals by. Vesthavnen skal gøres til et moderne område med oplevelser og skabe et samspil mellem by og havn, blandt andet via en ny havnepromenade og bedre adgang til stranden.



På Havnedag for alle blev Hirtshals Havns sponsorater for 2016 også uddelt. I år gik sponsoratet til tre forskellige projekter: "Sprogcamp2017" , hvor pengene vil blive anvendt til en international sprogcamp for en større gruppe elever på Hjørring Gymnasium, "Tornby i Bevægelse", som havde ansøgt om midler til indretning af et nyt kultur- og aktivitetscenter i byen, og "Tornby Bjergelav", Danmarks ældste Bjergelav og indehaver af Danmarks ældste fladbåd, som havde søgt om midler til renovering af redningshuset, hvor fladbåden opbevares.



Sidst men ikke mindst, så blev der orienteret omkring de nye godsruter, som Hirtshals Havn har fået til Zeebrugge, Rotterdam og Göteborg. De nye ruter spiller sammen med havnens eksisterende ruter til Norge, Færøerne og Island, og giver transportbranchen og erhvervssektorerne i Skandinavien og det vestlige Europa nye og effektive transporttilbud til og fra Hirtshals.




Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
9. november 2016
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html