Første CLdN anløb fra Zeebrugge forløb efter al forventning

 

Endnu mens Hirtshals Havn henlå i morgenens vintermørke og flåden af fiskefartøjer var på vej på havet, anløb det første af CLdN's fartøjer tirsdag den 16. februar for første gang havnen. CLdN's M/V "Celandine" ankom fra Zeebrugge i henhold til sejlplanen.

M/V "Celandine" anløb havnen og lagde til uden vanskeligheder. De fremmødte transportører, speditører og skibsmæglere kunne således med tilfredshed følge en rolig operation, der forløb helt standardmæssigt.



Havneassistent hos Hirtshals Havn, Michael Langballe, siger efter det første anløb:
- Det er naturligvis med en vis spænding, at vi modtager et skib i en ny rute, men alt forløb som vi kunne ønske, og alt virkede. Selv om vi planlægger og forbereder os sammen med rederiet og deres navigatører, så er det ligesom at være til eksamen med det første anløb. Alt skal spille sammen i virkeligheden, så vi kan laste og losse problemfrit. Vi må bare konkludere, at alt klappede - ramper med videre passede.

CLdN udtrykker også tilfredshed med det første anløb af Hirtshals Havn. Der var både et testanløb og det første ordinære anløb af havnen, der nu er inkluderet på ruten Zeebrugge - Göteborg.

Umiddelbart efter losning af det første gods direkte fra Zeebrugge afsejlede M/V "Celandine" planmæssigt mod Göteborg, og kun 10 minutter efter anløb Fjord Lines M/S "Bergensfjord" havnen i sin faste rute fra Vestnorge.






Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
17. februar 2016
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html