ECS - European Containers sætter Hirtshals i skandinavisk fokus

 
Den belgisk baserede transportkoncern ECS - European Containers har, som en del af sin nye skandinaviske strategi, valgt at fokusere på Hirtshals som et fremtidigt omdrejningspunkt, og som en direkte effekt af den strategiske beslutning har koncernen nu placeret transportmateriel i Hirtshals.

Fra udgangspunktet i Zeebrugge har ECS hidtil fokuseret på korridoren mellem Storbritannien og Sydeuropa, men fremover vil der også blive sat fokus på en skandinavisk korridor. Hirtshals Havn vil være et af omdrejningspunkterne på den skandinaviske korridor, hvor samarbejdet med rederierne CLdN, Color Line, Fjord Line og Smyril Line vil være grundlag for at tilbyde effektive transportløsninger til industrien i Skandinavien og det vestlige Europa. ECS's beslutning falder sammen med, at rederiet CLdN fordobler sin ugentlige trafik på Hirtshals Havn og åbner en rute til Rotterdam, som supplement til ruten til Zeebrugge.



Fra slut oktober har ECS stationeret materiel i Hirtshals, og kan dermed tilbyde transportløsninger til det nordjyske erhvervsliv i forhold til transport mellem Nordjylland, det vestlige Europa og Storbritannien. ECS har gennem et samarbejde med blandt andet CLdN udviklet effektive transportløsninger mellem Zeebrugge, Rotterdam og Storbritannien, og koncernen har en innovativ indgangsvinkel til at identificere transportløsninger.

ECS har siden etableringen i 1995 prioriteret udviklingen af effektivt transportmateriel. ECS anvender standardmæssigt 45 fods containere til trafikkerne mellem Zeebrugge, Rotterdam og Storbritannien, og derudover har ECS netop startet indfasningen af 1.000 nye 45 fods containere, som har en lastkapacitet på 34 EUR-paller mod tidligere 33 EUR-paller. Dermed vil fremtidens 45 fods containere have samme lastkapacitet som ordinære trailere. Koncernen vil udnytte kompetencerne omkring 45 fods containere til også at udvikle søtransporterne mellem Benelux og Skandinavien.



ECS havde i 2015 220.000 dør-til-dør-operationer og en omsætning på 1,9 mia. kr. ECS har operationscentre i Zeebrugge, Belgien og Venlo, Holland. Koncernen har 760 medarbejdere og råder i dag over 6.000 45 fods containere og 1.000 temperaturkontrollerede 45 fods containere, samt 30.000 m² lagerfaciliteter i Zeebrugge.

I Hirtshals samarbejder ECS med North Atlantic Shipping (kontakt Jens Skjødt Petersen på telefon +45 98 94 22 12) og Global Transport (kontakt Hardy Jørgensen på telefon +45 53 81 50 05).






Hirtshals Havn
Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Senest opdateret:
18. november 2016
Havnevagten:
E-mail:

Administration:
E-mail:

Fax:
+45 9894 1422
havnevagten@hirtshalshavn.dk

+45 9656 5000
hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk

+45 9894 4293
  Brugernavn:  
  Adgangskode:  
     

Hirtshals Havn anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet.
Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html